Flemming Quist Møller – Historier, tegning, maleri, grafik og scenografi

29 apr 2017 - 14 jan 2018

Kom og oplev Flemming Quist Møllers farverige og eventyrlige universer, når Storm P. Museet henover sommeren og efteråret viser en stor retrospektiv udstilling med den populære multikunstner.

Frederiksberg
Flemming Quist Møller: Cykelmyggen og Dansemyggen, 2005

Kom og oplev Flemming Quist Møllers farverige og eventyrlige universer, når Storm P. Museet henover sommeren og efteråret viser en stor retrospektiv udstilling med den populære multikunstner.

info

Flemming Quist Møller – Historier, tegning, maleri, grafik og scenografi29 apr 2017 - 14 jan 2018

Flemming Quist Møller har både som tegner, forfatter, filmskaber og musiker begejstret børn og voksne siden sine ungdomsår. Som kunstnerpersonlighed er Quist Møller helt sin egen. Samtidigt er det ikke svært at se et nært kunstnerisk slægtskab med Storm P., som Quist Møller også med glæde vedkender sig. Hans dybt originale tegnefilm og børnebøger har for længst opnået klassikerstatus, og år 2017 er halvtredsåret for udgivelsen af hans debutbog, Cykelmyggen Egon. I 2016 modtog han Storm P. Prisen for sit arbejde, og det er med stor glæde, at Storm P. Museet nu har fået lejlighed til, sammen med kunstneren, at skabe en udstilling, som udfolder en lang, enestående og stadig aktiv karriere.

Flemming Quist Møller: Cykelmyggen og Dansemyggen, 2005. Pressefoto

Flemming Quist Møller har sin helt egen karakteristiske streg. Han er værdsat og respekteret af både kolleger i de mange kunstneriske discipliner, han har boltret sig i, og af det store, sammensatte publikum, som han både har glædet og udfordret gennem den lange karriere. Trods sin tidlige kærlighed til billedkunsten blev jobbeskrivelsen multikunstner. Det var leg og lyst, der førte ham i tusinde retninger.

Udstillingen er et festfyrværkeri af værker fra hele karrieren med hovedvægten på billedkunsten og fortællingerne. De kendte og ikoniske væsner som Snuden, Cykelmyggen Egon, Minibillen m.fl. er her alle sammen, og man kan få lov at dykke ned i selveste Bennys Badekar! Udstillingen byder også på et rigt udvalg af Quist Møllers plakatkunst og de seneste års nyere arbejder i akvarel og collage. Det bliver desuden muligt at gå på opdagelse i kunstnerens skitsebøger fra de mange rejser, satiriske bladtegninger, erotiske illustrationer og scenografiske arbejder mm.

Udstillingen er støttet af A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Gangstedfonden.

Kilde: Storm P. Museet


Adresse
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entrepriser
Voksen: 75 DKK
Ung u. 27/studerende: 60 DKK
Under 18 år: Gratis
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja