Flemming Rolighed: Fragments of Context

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i livet ønsket sig at blive nul-stillet. At få en ny chance. Sluge en mental hovsa-pille, give sindet en grundig anal-skylning. Men kan man overhovedet det? Flemming Roligheds værker taler om identitet; om at lede efter noget, der er gået tabt. Hvor var det egentlig, det gik galt?

Han giver den svært definerbare størrelse ’identitet’ et materielt og stofligt udtryk – især via brug af enlige, tabte handsker, som han har forbarmet sig over og givet nyt liv. Det leder dog tankerne hen på gentrificering af det, der egentlig burde gøre os individuelle: Et udtryk som ’brugte identiteter’ træder frem. Genbrug er in. Patina er in. Vi vil have ting med historie, men vi vil ikke leve den ud selv. Dertil er vi for forfængelige. Hvordan kan man kende livet, hvis man ikke har set døden i øjnene?

Måske er svaret kun at finde i underbevidstheden. Kun den kan ikke lyve for omverdenen og præsentere livet som et lig i en guldkaret. Roligheds eksperimenterende malerier hedder alle Subconscious, der i deres abstraktion næppe giver beskueren et éntydigt svar. Men det gør kun oplevelsen mere individuel og vedkommende.

Rent teknisk gør Rolighed brug af to væsensforskellige arbejdsprocesser: Den ene er den organiserede, præcise sammensætning af handsker, nøje udvalgt efter farve og tidligere anvendelse med det formål at komponere noget velkendt (som f.eks. det aseksuelle flag..). Den anden er en søgen efter det modsatte af ensartethed – via en længsel efter tilfældigheder, via en brug af ukorrekte blandinger af malinger, kemikalier og lak. Dobbeltheden viser ikke bare to sider af kunstneren, men af os alle.

Kilde: Boulevard156