FOKUS 2017
9 feb - 9 mar 2017I hele festivalperioden fra 9/2 til 9/3 2017 vil man via en ny onlineplatform på fokusfestival.dk kunne opleve festivalen dér, hvor man er. Hjemme i sofaen, på vej i toget, på udvalgte lokaliteter i København. Med den nye FOKUS-platform på nettet vil festivalen desuden række ud til et endnu større publikum internationalt.
FOKUS tager i år konsekvensen af, at vores medievaner ændrer sig væsentligt i disse år. I hele festivalperioden kan man kvit og frit nærstudere festivalens 10 udvalgte videoværker.

I hele festivalperioden fra 9/2 til 9/3 2017 vil man via en ny onlineplatform på fokusfestival.dk kunne opleve festivalen dér, hvor man er. Hjemme i sofaen, på vej i toget, på udvalgte lokaliteter i København. Med den nye FOKUS-platform på nettet vil festivalen desuden række ud til et endnu større publikum internationalt.
FOKUS tager i år konsekvensen af, at vores medievaner ændrer sig væsentligt i disse år. I hele festivalperioden kan man kvit og frit nærstudere festivalens 10 udvalgte videoværker.
FOKUS udgiver et trykt program, der sammen med en FOKUS-app gør det muligt at kalde videoerne frem på mobilskærmen og kombinere videooplevelsen med læsning om værkerne. Fra festivalens plakater opsat i byrummet kan man også aktivere videoværkerne via appen og mobiltelefonen.
Ønsker man at se værkerne i ro og mag og omgivet af kunst og kulturhistorie, er det muligt på Thorvaldsens Museum og på Nivaagaards Malerisamling – her vises alle festivalens 10 videoværker i hele perioden. Hvert af de 10 videoværker er desuden installeret enkeltvis på udvalgte steder rundt omkring i København (se listen over steder nedenfor).

International konkurrence og prisuddeling
FOKUS har forud for festivalen modtaget over 150 videoværker af kunstnere fra 22 forskellige lande, som har sendt ind til FOKUS 2017. Årets festivaljury består af Ann Lislegaard (en af de fremmeste repræsentanter for videokunsten i Danmark), Andreas Johnsen (prisvindende filminstruktør), Erik Barkman (koordinator, The Animation School, Viborg) samt Helene Nyborg (udstillingskoordinator, Nikolaj Kunsthal) og Andreas Brøgger (leder af Nikolaj Kunsthal).
Juryen har valgt at nominere 10 videoer, som konkurrerer om at blive blandt vinderne af årets tre festivalpriser (1 x €1000 og 2 x €500). De 10 videoer vidner om stor kreativitet og diversitet i videokunsten. De spænder fra digital animation til performance og dokumentariske tilgange.
Kunstnerne kommer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Israel, Syrien og Kina, og der er både kendte kunstnere og nye navne iblandt.
Den 24. februar kl. 17-19 screenes alle 10 videoer i fuld længde i Gloria Biograf & Cafe. De tre priser uddeles og flere af kunstnerne vil være til stede.
Om FOKUS
FOKUS har siden 2011 etableret sig som Danmarks største festival for videokunst. FOKUS arrangeres af Nikolaj Kunsthal i et ønske om at synliggøre video som et af samtidskunstens mest betydningsfulde og levende udtryk. I 2017 er FOKUS flyttet ud af Nikolaj Kunsthals vanlige udstillingsramme, da kunsthallen istandsættes frem til 3/3 2017.
FOKUS 2017 – få adgang til de 10 nominerede videoværker De 10 nominerede videoværker kan ses på følgende måde fra 9/2 – 9/3 2017:
• Via festivalens onlineplatform fokusfestival.dk
• via FOKUS-appen til iPhone og det trykte FOKUS-program i hånden*
• via videoboxe installeret på følgende steder:
Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K (samtlige 10 videoværker)
Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå (samtlige 10 videoværker)
Kilde: Nikolaj Kunsthal
1067 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Voksen: 110 kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Årskort + 1 ledsager: 315 kr.
Copenhagen Card: Gratis
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja