Freya Sif Hestnes: Spare Parts

Anbefalet under Det skal du se! Uge 47.

Galleri Image præsenterer udstillingen Spare Parts med foto- og videoværker af den danske billedkunstner Freya Sif Hestnes.

Der sidder en krop fast i enden af min hjerne. Den fordøjer. Den gror hår. Den producerer varme, spyt, sved. Processer som opretholdes simultant med alt andet. Mens vi fokuserer, fortolker, bliver distraheret. Mens vi konsumerer og forsøger at være ægte. Mens vi tapetserer stuen og tænker over, hvad vi skal have til aftensmad. Vi læner os selv mod noget, der afgiver et mærke på vores hud. Vi optager plads. Efterlader spor.

Hestnes’s udstilling Spare Parts er en samling af kompositioner – hverdagssituationer, som indkredser distancen mellem vores fysiske og mentale jeg. Hestnes er inspireret af nature morte traditionen og barokkunstens vanitasmotiver, hvor fremstillingen af genstande i en tilstand af fordærv er central. Løsrevne kropsdele tangerer mellem objekt og abjekt – på samme tid både frastødende og nærværende. Erkendelsen af at have en krop kan være brutal.

Vi er øjne, ansigter, lunger, hænder. Vi er knogler og blod. Vi er arme og ben. Men vi består også af dele, som vi ikke engang kender navnet på. Vi er tarme, der har det samme overfladeareal som tennisbaner. Vi er neglebånd. Vi er travle bakterier. Indtil den dag hvor travlheden stopper.

Du er sener, negle, nerver, væv. Skrøbelig. Et slagtehus med dele i en spinkel konstruktion, pænt pakket ind i hud for at skjule sin kedelige gråbrune farve. Træt lever. Flækket negl. Mitokondrier. Vi undgår at gå til tandlægen, fordi vi er bange for, hvad de finder – en fejl i systemet og en påmindelse om, at vi har misbrugt det. Beskadiget det. Det som vi kalder vores krop. Ikke i første omgang, men over tid, i vores hændelser. I de mærker vi sætter i os selv, i hinanden.

Spare Parts er en hyldest til vores kroppe og de prøvelser, der rammer dem. Til vores navler og vores solskoldninger og til vores knyster. Til alle vores dele, der fungerer som de skal og ikke har noget til overs. At sidde og tænke over, at vores lunger oppustes og udtømmes. Oppustes. Udtømmes. Oppustes. Udtømmes. Og hvordan de fortsætter med at gøre det, indtil de ikke gør det længere.

Kilde: Galleri Image