FRYDEFULD GYSEN – barokke spejlinger før og nu

Udstillingen FRYDEFULD GYSEN – barokke spejlinger før og nu er en fortælling om mennesket set gennem et af kunsthistoriens mest ikoniske billeduniverser, nemlig vanitasbilledet. Vanitasmotivet vidner om livets fundamentale spændinger: på den ene side nydelsen af det verdslige livs materielle goder og på den anden side bevidstheden om livets uundgåelige afslutning og altings forgængelighed. Eksempler på typiske vanitassymboler er kraniet, timeglasset, frugt, fisk, blomster, sæbebobler, glas og porcelæn.

Barok og bobbeløkonomi
På tværs af to epoker – barokken og vores samtid – belyser udstillingen, hvordan kunstnere under bobbelløkonomiske højkonjunkturer har benyttet vanitasmotivet i afspejlingen af menneskets forhold til magt, (selv-)iscenesættelse og forfængelighed i kultur og samfund. Udstillingen tager afsæt i sammenstillinger af udvalgte værker fra den nordeuropæiske barokkunst fra midten af 1600-tallet og nyere værker fra årtusindskiftet og frem. I de seneste årtiers værker ses interessante genkomster af vanitassymboler i dele af den europæiske og amerikanske kunst med barokke elementer som dramatiske iscenesættelser og luksuriøse fremstillinger.

I takt med årtusindskiftets økonomiske opgang og et boomende kunstmarked har man kunnet opleve kunstnere, der integrerer et eksplosivt marked i deres kunstneriske strategier. Spejle, skinnende blanke overflader og diamanter benyttes som medier til at skabe spektakulær kunst, der både skal imponere og stimulere. Samtidig opstår nutidige fortolkninger af vanitassymbolikken, der omhandler krop, køn og kødelighed, i nye medier og performative praksisser.

Rammen om udstillingen
Gl. Holtegaards arkitektur og historie giver grundlag for en unik dialog mellem historie og nutid. Stedet er ikke en neutral scene og ramme om udstillingerne – i særdeleshed ikke denne. Udstillingens ældste værker korresponderer med Gl. Holtegaards historie som en af den danske senbaroks arkitektoniske perler, opført 1756-57 som villa tegnet af den kongelige arkitekt Lauritz de Thurah. Fra år 2009 har huset og haven stået som et komplet genetableret barokanlæg. Husets iscenesatte karakter som ’storslået barokvilla’ taler direkte ind i udstillingens tematikker – det både peger tilbage på og bekræfter sammenhængen mellem magt, økonomi og kunst, før og nu. Gennem en omfattende iscenesættelse, der spejler den barokke leg med sanser og dramatik, vil udstillingenforvandle stedet til et mageløst spejl for vanitastematikkerne i kunsten. Netop i kraft af sin historie er Gl. Holtegaard et oplagt sted at opleve og sanse vanitassymbolikkens aktualitet.

Udstillingen præsenterer værker af ældre og nulevende internationale kunstnere
Oliemalerier på træ, kobber og lærredfra 1600-tallet møder nutidige videoinstallationer, fotografi, serigrafi med diamantstøv, collage, mobil skulptur, fingeret filmtrailer mv. i en ’barok dialog’ med værker af: Martin Erik Andersen (1964-), Helen Chadwick (1953-96), Pieter Claesz (1597-1660), Alexander Coosemans (1627-89), Johann Sigismund Ebert (1676-1727), Saara Ekström (1965-), Jiri Georg Dokoupil (1954-), Elmgreen & Dragset (1961- & 1969-), Ori Gersht (1967-), Jeppe Hein (1974-), Damien Hirst (1965-), Wes Lang (1972-), Pieter Moninckx (1606-1686), Ignaz Stern (1679-1748), Francesco Vezzoli (1971-) og Matthias Withoos (1627-1703).

Kilde: Gl Holtegaard