Fuga’s Have: Katrine Würtz Hansen og Nanna Katharina Jensen

2 sep - 30 sep 2018

Udstillingen Fuga’s Have er en materialisering af trangen til at søge væk fra den virkelighed vi befinder os i.

Pressefoto: I DO ART Agency

Udstillingen Fuga’s Have er en materialisering af trangen til at søge væk fra den virkelighed vi befinder os i.


info

Fuga’s Have: Katrine Würtz Hansen og Nanna Katharina Jensen2 sep - 30 sep 2018

Udstillingen Fuga’s Have er en materialisering af trangen til at søge væk fra den virkelighed vi befinder os i. Fuga’s Have er et rekreativt åndehul for virkelighedsflugtens væsen.

Pressefoto: I DO ART Agency

“Divine Fuga, who knows our pain, Fuga, Stranger to stagnation, come in favor to us, come with confusion, and give us ecstacy. Keep before her eyes such light as is spread before them now. Come to her, I pray you, come with the power to escape”. (Frit omskrevet fra Sofokles, Filoktetes (409 B.C.))

I to større separate installationer arbejder kunstnerne med begreberne ekstase og eskapisme som mentale og pseudo-spirituelle flugtveje fra forblindelse og dagligdagens trædemølle. Der arbejdes med idéer om en selvbestaltet alternativ virkelighed, der manifesterer sig i en mental rus skabt af associationsbårne tankestrømme og hypnose.

Fuga’s Have er et sted, som i virkeligheden er mere et ikke-sted, end et virkeligt sted. Et sted der eksisterer på tankeflugtens smuldrende præmisser. Hvor objekter bliver til i associationsrækker, i små ophold foran virkeligheden og gennem dagdrømmenes flygtige natur. I rummet tårner mekaniske malerier sig op mellem havens rå søjler; vinker, lyser, tikker, saver og blæser udsagn om klarhed og nonsens ud i rummet. I uendelige loopende bevægelser opløser de den ydre tid. I en lysning omgivet af gult velour taler en flydende androgyn stemme hypnotisk ind i beskuerens øre. Stemmen guider beskueren gennem et svævende lydligt univers, hvor mødet med et dyr, stiller beskueren overfor et grundlæggende eksistentielt spørgsmål.

Kilde: KUNSTHAL ved siden af


Adresse
KUNSTHAL ved siden afSvendborg Havn
Frederiksø 18 A, 1. tv.
5700 Svendborg

Åbningstider
Tor 15-18, lør-søn 12-16 eller efter aftale