Georg Haberler: I Wish

Man sidder der, alene eller med en betroet ven (eller forældrepart), kigger omhyggeligt på hver side, overvejer fordele og ulemper. ”Need to have og nice to have”. Forventninger og forhåbninger.

Sætter krydser, sletter krydser. Jeg ønsker mig den der! Og den der og den der også. Måske skulle man lige markere den der med, for en sikkerheds skyld… Legetøjskataloget bliver tyndslidt i en sådan grad, at det reelt ville være komplet umuligt for Julemanden at gennemskue hvad der endte med at overleve helt frem til den endelige ønskeliste. Men der findes jo alligevel ikke nogen endelig ønskeliste. Det er hele pointen.

For det betyder ikke noget at målet er materielt – ønskets rejse frem mod indfrielse eller skuffelse er et eventyr – og uanset om man får eller ej, så ender det hele alligevel som en erindring om en stemning – man husker ikke ting på samme måde som oplevelser.

Man ønsker. Man ønsker sig. Man håber. Man tror. Og så bliver man voksen. I sin reneste form er forventningens glæde efterladt i barndommen, sikkert fordi den er uforenelig med erfaring. Ikke desto mindre, så er tiden lige nu, i høj grad til det dér med at ønske inderligt. Fordi verden står flammer – og fordi det snart er jul igen. I det meste af vesten i hvert fald.

Og til jul må vi godt ”håbe på” lidt mere naivt – det ligger vel nærmest implicit idet vi accepterer hele julens forudsætning.

Georg Haberler håber virkelig, at han kan hjælpe os alle med at finde ønsket frem igen. Grave det frem af erindringernes mange jordlag og børste erfaringens støv af. Og når Haberler ønsker noget, så handler han – i sine malerier.

Der står i klare farver og summer som mystiske og kaotiske rum, hvor arkitektoniske figurer og bizarre dyr slår sig løs i en sær og sært logisk balance. De ligner et eventyr, men der er ingen dramaturgi eller kronologi. De er bare et vidunderligt akavet landskab, hvor man som beskuer, lytter og læser, ikke kan lade være med at gå sine egne veje og fare vild på turen tilbage mod tiden inden alt blev alt for
logisk og erfaringsbaseret. Tilbage til dengang man troede på ønskelistens magi. For det er altså vigtigt at have noget man håber på.

Med udstillingen I Wish ønsker Haberler sig virkelig, at han kan føre os ud på det Dickenske erindringstrip. Faktisk håber han det så inderligt, at han ligefrem tror på det – og det er jo også helt i julens ånd.

Kilde: Collaborations by Tania and Thomas Asbæk