Georg Jagunov: Hierarchy of concealment_prelude

15 jul - 29 jul 2017

RØM er stolte over at præsentere Georg Jagunov med udstillingen Hierarchy of concealment_prelude, som resultat af et artist residency i RØM over sommeren. I løbet af juli bliver RØM omdannet til et alkymistisk forvandlingsrum. Her vil Jagunov skabe en totalinstallation, hvor nye elementer konstant bliver tilføjet og udviklet gennem hele udstillingsperioden. Han vil samtidig forsøge […]

København
Ferdinand Ahm Krag: Subterranean Mandala. Foto: Galerie MøllerWitt

RØM er stolte over at præsentere Georg Jagunov med udstillingen Hierarchy of concealment_prelude, som resultat af et artist residency i RØM over sommeren. I løbet af juli bliver RØM omdannet til et alkymistisk forvandlingsrum. Her vil Jagunov skabe en totalinstallation, hvor nye elementer konstant bliver tilføjet og udviklet gennem hele udstillingsperioden. Han vil samtidig forsøge […]


info

Georg Jagunov: Hierarchy of concealment_prelude15 jul - 29 jul 2017

RØM er stolte over at præsentere Georg Jagunov med udstillingen Hierarchy of concealment_prelude, som resultat af et artist residency i RØM over sommeren. I løbet af juli bliver RØM omdannet til et alkymistisk forvandlingsrum. Her vil Jagunov skabe en totalinstallation, hvor nye elementer konstant bliver tilføjet og udviklet gennem hele udstillingsperioden. Han vil samtidig forsøge at animere to skabninger, som skal udgøre kernen af udstillingen.

Georg Jagunov er en mediekunstner, som allerede har flere soloudstillinger bag sig, senest på Sabsay i København med værket Khlora. Han bevæger sig i spændingsfeltet mellem det sensoriske og digital collage/animation samt projection mapping udfoldet som rumlige installationer, hvor eksperimenterende og avanceret teknologi er en stor del af hans kunstneriske arbejde. Jagunov samarbejder med lyddesignere, arkitekter og teknikere i skabelsen af sine komplekse audiovisuelle installationer.

Georg Jagunov:
Hierarchy of concealment_prelude. Pressefoto

De seneste par år har han særligt arbejdet med begrebet ”udvidet skærm”, hvor han søger at udfordre brugen af digitale projektioner i sammenspil med skulpturelle og arkitektoniske rum. Hans mål er at skabe kontemplative og fordybende installationer, der påvirker beskueren på en umiddelbar og direkte måde. Installationerne er ofte konstrueret således, at adskillige værker er sammenvævet i et fælles æstetisk og narrativt miljø. Inspirationen henter han fra biologi, historie, science fiction, arkitektur og mytologi.

Således handler Hierarchy of concealment_prelude på RØM overordnet om skjulte og forførende elementer. Udstillingen udfolder sig som en øjeblikkelig og hypnotisk oplevelse i et ritualistisk univers, som de besøgende er inviteret til at udforske. Rumlige konstruktioner afslører og skjuler antropomorfe strukturer, der refererer til både naturvidenskab, mytologi og science fiction. Flere kunstværker og installationer i rummet skaber et miljø, der hele tiden synes i bevægelse, men samtidig forbliver det samme.

Hierarchy of concealment_prelude er den første i en serie af rumlige installationer, der består af forskellige sammenvævede medieformer, såsom kinetisk skulptur, fundet byggemateriale, projection mapping, animation og lyd.

Georg Jagunov er født i Rusland og opvokset i København, hvor han har boet og arbejdet siden 1998. Han dimitte-
rede fra Det Danske Kunstakademi i 2011 og har tidligere studeret på Brera Art Academy i Milano fra 2007-2008.

I august 2014 modtog han et tilskud fra Statens Kunstfond til et to-måneders ophold i Tokyo efterfulgt af en ud-
stilling på 3331 Chiyoda Art Center.

Kilde: RØM


Adresse
RØMLukket

Åbningstider
Tor-fre 13-17, lør 11-15

Entre pris
Gratis entré