Georg Jensen
9 jul - 4 sep 2016Georg Jensen (1866-1935) er en af de fornemste repræsentanter for dansk design. Han blev født i Raadvad (Lyngby-Taarbæk Kommune), hvor hans færden i naturen gennem barndommen har sat sig tydelige spor i valg af former og motiver i hans senere virke som billedhugger og sølvsmed.
Georg Jensen (1866-1935) er en af de fornemste repræsentanter for dansk design. Han blev født i Raadvad (Lyngby-Taarbæk Kommune), hvor hans færden i naturen gennem barndommen har sat sig tydelige spor i valg af former og motiver i hans senere virke som billedhugger og sølvsmed.
D.31. august i år, er det 150 år siden sølvsmed og billedhugger Georg Jensen kom til verden i Raadvad, hvor han boede de første 14 år af sit liv.
Det markeres med en stor udstilling om Georg Jensens liv og kunstneriske virke på Sophienholm.
At eje et Georg Jensen smykke, eller en sølvskål eller lignende, er det samme som at eje en skat. Og hvis man nu ikke selv er den heldige ejer, så kan man jo i de næste to måneder fryde sig over at kunne bevæge sig rundt i en stor skatkiste på Sophienholm. Fyldt med prægtige eksempler på en enestående produktion, som stilmæssigt starter i skønvirke-tiden og strækker sig over art-deco, frem til funktionalismen.
Georg Jensen skrev selv i en kort erindringsartikel i 1926: “Raadvad var et paradis på jorden, den herligste skov af mægtige ege- og bøgetræer, den store dam, hvorfra åen, som drev vandmøllen, delte sig i to arme og løb videre igennem mosen med det mystiske ellekrat ….. og uden at jeg vidste af det, indsugede jeg indtryk, som ligger til grund for min kunst.”
Vegetationen, både blomster, frøkapsler, blade og stængler, tog han til sig. Han fulgte også dyrelivet – fra den mindste bille til haletudser og frøer. Det ser man tydeligt i hans tidlige keramik og i smykkerne.
Hans livs- og værkhistorie kan man blive klog på ved at fordybe sig i udstillingen eller i de bogværker, som følger med udstillingen. Bl.a. det lille katalog: Georg Jensen 150 ÅR, som Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune har udgivet i samarbejde med Sophienholm.
Kilde: Sophienholm
2800 Kgs. Lyngby
Tirsdag: 11:00 - 20:00
Onsdag: 11:00 - 20:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Enkelt: 75 kr.
Studerende: 55 kr.
Pensionister: 55 kr.
Børn og unge under 18 år: gratis
Grupper over 10 personer: 60 kr. pr. person
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja