Gnist: J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn

26 jun - 31 okt 2021

Der er skruet op for både farver, kraft og ånd, når de tre malere, J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller og Asger Jorn, sætter hinanden i stævne i Gl Strands store sommerudstilling, Gnist. De tre kunstnere har på hver deres måde bidraget til udviklingen af det ekspressive maleri I Danmark. Nu mødes de for første gang gennem […]

Olivia Holm-Møller: Morgen, u.år. Foto: Ole Mortensen.

Der er skruet op for både farver, kraft og ånd, når de tre malere, J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller og Asger Jorn, sætter hinanden i stævne i Gl Strands store sommerudstilling, Gnist. De tre kunstnere har på hver deres måde bidraget til udviklingen af det ekspressive maleri I Danmark. Nu mødes de for første gang gennem […]


info

Gnist: J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn26 jun - 31 okt 2021

Olivia Holm-Møller: Morgen, u.år. Foto: Ole Mortensen.

Der er skruet op for både farver, kraft og ånd, når de tre malere, J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller og Asger Jorn, sætter hinanden i stævne i Gl Strands store sommerudstilling, Gnist. De tre kunstnere har på hver deres måde bidraget til udviklingen af det ekspressive maleri I Danmark. Nu mødes de for første gang gennem deres værker i en udstilling, der præsenterer visuelle sammenhænge og et nyt blik på nyere dansk kunsthistorie.

De tre kunstnere kendte ikke hinanden personligt, men var bekendte med hinandens arbejde i deres samtid. Olivia Holm-Møller var en livslang beundrer af Willumsens kunst, og Asger Jorn havde blik for Olivia Holm-Møllers. Mødet i GL STRAND viser, at de tre kunstnere delte mere end den ekspressive udtryksform og farvekraft. De var alle også optagede af menneskets forhold til stedet, kosmos og livets store spørgsmål. Og de delte et internationalt udsyn og rejste til samme områder.

I GNIST kan publikum opleve de tre kunstnere gennem mere end 50 udvalgte værker i en ophængning, der giver kunstnernes egne stemmer en central plads. Store citater løber som en rød tråd gennem udstillingen og
skaber dialog mellem J.F Willumsen, Olivia Holm-Møller og Asger Jorn og deres værker på tværs af tid og sted. Og publikum præsenteres for deres slægtskab gennem en række tematiske overskrifter som naturkraft, figuren, stedsans og landskab.

Olivia Holm-Møllers karriere som kunstner spænder over syv årtier, og hun står som en af vores mest særegne ekspressive malere. Alligevel er hun en kunstner, som hverken i sin samtid eller efterfølgende er blevet sat ind
i en sammenhæng med andre. Hun foretrak at udstille alene og var ikke medlem af nogle kunstnerfællesskaber. Hun valgte at leve afsondret og skabe sin kunst i direkte pagt med sine omgivelser på mange forskellige kontinenter.

Kilde: Kunstforeningen GL STRAND


Adresse
Gammel StrandGammel Strand 48
1202 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Entré til udstillinger
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja