Gustav Hooge Poulsen & Frederik Rørmann Saxton: Like Decorating A Christmas Tree

4 apr - 9 jun 2025

Bag årets anden Platform-udstilling finder man Gustav Hooge Poulsen, der har skabt en serie skulpturer og fingerdukker, som ordnet i tableauer udfolder en række scener.

Like Decorating A Christmas Tree , Gustav Hooge Poulsen x Frederik Rørmann Saxton , 4. april - 9. juni 2025. Platform, Nikolaj Kunsthal

Bag årets anden Platform-udstilling finder man Gustav Hooge Poulsen, der har skabt en serie skulpturer og fingerdukker, som ordnet i tableauer udfolder en række scener.

Kunstneren Gustav Hooge Poulsen indtager projektrummet Platform med fingerdukker, der
udelukkende er repræsenteret via en række fotografier. Dukkernes tredimensionelle fravær
låser oplevelsesperspektivet og udfolder en historie om både kollaps og genopbygning.
Udstillingen er skabt i samarbejde med kuratoren Frederik Rørmann Saxton.
Bag årets anden Platform-udstilling finder man Gustav Hooge Poulsen, der har skabt en serie skulpturer og fingerdukker, som ordnet i tableauer udfolder en række scener. Materialernes forskellige teksturer skaber i samspil med kroppen narrativer, der både afspejler håndens kontrol og materialets modspil.
Kollaps og genopbygning
Scenerne præsenteres i udstillingen gennem fotografier, hvor perspektivet låses fast, så beskueren fratages muligheden for at opleve de afbilledede skulpturer og i stedet efterlades med en ufuldkommen præsentation. Fotografierne forvrænger samtidig motiverne, og derigennem opløses scenen, og det intime forvandles til noget mere voldsomt og surrealistisk.
Ved at lade værkerne eksistere i krydsfeltet mellem fotografi, skulptur og performance udforsker Gustav Hooge Poulsen, hvordan forskellige discipliner både kan forstærke og modarbejde hinanden. Det er i denne spænding, fingerdukkerne fanges, og hvor fortællinger både kollapser og genopbygges, som fotografiets sammentrækning af dybde låser motivet og åbner for, at nye narrativer kan opstå.

Fakta

Om Gustav Hooge Poulsen
Gustav Hooge Poulsen er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, Kungl.
Konsthögskolan og Hochschule für bildende Künste Hamburg. Gustav Hooge Poulsen har
gennem sin praksis interesseret sig for, hvordan det akavede og usagte kan tippe en
magtrelation i kunstværket. Gustav er bosat i København og arbejder især med skulptur.

Fakta

Om Frederik Rørmann Saxton
Frederik Rørmann Saxton har en kandidatgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Til
daglig er han kurator ved Sophienholm Kunsthal og en del af kuratorgruppen for Roskilde
Festival. Han har tidligere været assisterende kurator ved Kunstforeningen Gammel Strand.
Frederik Rørmann Saxtons arbejde har særligt kredset om den funktionsnedsatte krop i
samtidskunsten.

Kilde:
Nikolaj Kunsthal

Adresse
Nikolaj KunsthalNikolaj Plads 10
1067 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entrépriser 2024
Voksen: 110 kr.
Børn (0-17 år): Gratis
Årskort + 1 ledsager: 315 kr.
Copenhagen Card: Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - Ja (i Nedre Galleri)
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja