Hairy Matter

1 okt - 29 okt 2016

Hairy Matter er en udstilling med værker af ti danske og internationale kunstnere, kunsthåndværkere og designere.

Lore Langendries: Hunacturing Series, SC Brooches

Hairy Matter er en udstilling med værker af ti danske og internationale kunstnere, kunsthåndværkere og designere.

Hår har magt. Til at tiltrække, frastøde, flytte fokus, mystificere, erotisere, provokere og forskønne. Der skal ikke meget til for at forstyrre den hårfine balance i måden, vi agerer hårmæssigt i sociale kontekster. Tabuerne trives og er i mange tilfælde uerkendte.

Udstillingen vil give bud på,  hvordan samtidens kunstnere/kunsthåndværkere/designere arbejder med hår som katalysator og med adgang til intimsfærer og sociokulturelle fænomener. I nogle værker er håret inddraget, helt bogstaveligt, som materiale. Andre kunstnere anvender hårs karakter, udtrykt i materialer så væsensforskellige fra hår som porcelæn og træ. Sammensætningen af udstillere er en blanding af danske og udenlandske, som vil vise mangfoldighed i tilgange, udformninger, materialebrug og kunstneriske udtryk.

Lore Langendries: Hunacturing Series, SC Brooches
Lore Langendries: Hunacturing Series, SC Brooches

I tilknytning til udstillingen afholdes et symposium d. 1. oktober, med artist talks og oplæg med kunstneriske, filosofiske og sociologiske vinkler på emnet.

HINT project – alias Mariko Wada og Sanne Ransby – organiserer en række udstillinger og arrangementer om og med kunstneriske udtryk, skabt med kunsthåndværksmæssige arbejdsprocesser og materialetilgange.

Kilde: HINT project


Adresse
OBJEKTCarl Blochs Gade 53 st. 8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Adresse
OBJEKTVestergade 62
8000 Aarhus C

Åbningstider
28.sep. - 19. okt. 2024:
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket