Hannah Toticki: Gudernes Lager
13 okt 2023 - 1 apr 2024Anbefalet under Det skal du se! uge 41. Betalt indhold Pressemeddelelse: Til oktober åbner den danske kunstner Hannah Toticki sin største udstilling i Skandinavien, Gudernes Lager, skabt særligt til Copenhagen Contemporary (CC). Gudernes Lager tager både humoristisk og alvorligt livtag med tilværelsens helt store spørgsmål i en tid uden noget fælles helligt. Med skytsengle, arkiverede […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 41. Betalt indhold Pressemeddelelse: Til oktober åbner den danske kunstner Hannah Toticki sin største udstilling i Skandinavien, Gudernes Lager, skabt særligt til Copenhagen Contemporary (CC). Gudernes Lager tager både humoristisk og alvorligt livtag med tilværelsens helt store spørgsmål i en tid uden noget fælles helligt. Med skytsengle, arkiverede […]
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 41.
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Til oktober åbner den danske kunstner Hannah Toticki sin største udstilling i Skandinavien, Gudernes Lager, skabt særligt til Copenhagen Contemporary (CC). Gudernes Lager tager både humoristisk og alvorligt livtag med tilværelsens helt store spørgsmål i en tid uden noget fælles helligt. Med skytsengle, arkiverede drømme og bidrag fra mere end 300 mennesker åbner udstillingen op for en samtale om, hvordan individet i dag står alene med ansvaret for at skabe mening i et fravær af noget større guddommeligt.
I vestlig filosofisk tradition har det længe været besluttet, at Gud er død, og i Gudernes Lager stiller Hannah Toticki skarpt på det tomrum, som religiøse traditioner og ritualer har efterladt sig i vores samtid. Udstillingen tager pulsen på samtidens længsler og savn i tre forskellige zoner, som på hver sin måde knytter an til vores forestillinger om det guddommelige.
Den første zone rummer en samling af englevinger tilhørende de skytsengle, vi savner. De er formet ud fra indsamlede vidnesbyrd fra over 300 mennesker, som har beskrevet skytsengle, de har i forvejen eller ville ønske, de havde. For savner vi noget helligt i en travl hverdag – noget større end os selv?
I et samlet arkiv kan udstillingens gæster læse om de mange engle og møde f.eks. Skytsenglen for husarbejde, Skytsenglen for de socialt akavede, Skytsenglen for nattehimlen, Skytsenglen til min spiseforstyrrede niece og mange flere – og gæsterne inviteres ligeledes til at bidrage med deres egen tekst om en savnet skytsengel.
I Gudernes Lagers anden zone findes en samling af arkiverede drømme i form af menneskelignende lerfigurer. Sovende på bunker af jord er de et billede på den forbindelse mellem det menneskelige og det guddommelige, som drømme har indtaget gennem historien.
Den sidste zone fungerer som opmagasinering af forskelligartede kroner. Kronen er historisk blevet båret som et symbol på regenters magt med direkte forbindelse til det guddommelige. Udstillingens kroner peger dog på en noget andet sandhed, nemlig at vi i sidste ende kun er mennesker – med titler som Regent over nervesystemet, Regent over præstation og Regent over tidevand.
De store spørgsmål i livet overladt til individet
Et centralt tema i Totickis praksis er arbejdslivets betydning. Hun undersøger arbejdets rolle som kollektiv etisk forpligtigelse og især som meningsskabende identitet i den enkeltes liv – muligvis som det tætteste, vi kommer på en institution, der udfylder religionens rolle i det senmoderne samfund. Og det er på trods af at hidtil uset mange døjer med stigende problemer med stress, angst og depression – særligt hos de unge.
I takt med at religion er mindre tilstedeværende i samfundet, er de store spørgsmål i livet overladt til den enkelte. Toticki har med Gudernes Lager skabt et unikt værklandskab for netop at starte nogle af de samtaler, vi sjældent tager, som insisterer på at placere det enkelte menneske i et fællesskab.
Om Hannah Toticki
Hannah Toticki (f. 1984) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016. Toticki har udstillet både nationalt og internationalt med soloudstillinger på bl.a. EMST i Athen (2023) og MOCAD Museum of Contemporary Art Detroit (2021). Toticki har bl.a. modtaget Astrid Noacks Legat (2018), StartPoint-prisen på Nationalgalleriet i Prag (2016) og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats Talentpris (2018). Hun modtog desuden Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2022.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
1432 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 21:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00
Studerende: 95 kr.
Gruppe (mindst 15 personer): 115 kr.
Børn og unge under 18 år: 25 kr.
Medlemskab fra 25 kr./mdr.
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja