Hans Smidth, Christen Dalsgaard, Emilie Demant Hatt. Fra museets samling
12 feb 2022 - 31 dec 2023Bemærk: Museet holder lukket til og med d. 31. marts 2023. Skive Museum ejer fornemme samlinger af de tre kunstnere, som alle var født i 1800-tallet og havde rødder på Skiveegnen. I udstillingen vises udvalgte malerier samt enkelte tegninger. Mange af værkerne har motiver fra Limfjorden, Salling og Fjends og den jyske hede. Nye erhvervelser […]
Bemærk: Museet holder lukket til og med d. 31. marts 2023. Skive Museum ejer fornemme samlinger af de tre kunstnere, som alle var født i 1800-tallet og havde rødder på Skiveegnen. I udstillingen vises udvalgte malerier samt enkelte tegninger. Mange af værkerne har motiver fra Limfjorden, Salling og Fjends og den jyske hede. Nye erhvervelser […]
info
Bemærk: Museet holder lukket til og med d. 31. marts 2023.
Skive Museum ejer fornemme samlinger af de tre kunstnere, som alle var født i 1800-tallet og havde rødder på Skiveegnen. I udstillingen vises udvalgte malerier samt enkelte tegninger. Mange af værkerne har motiver fra Limfjorden, Salling og Fjends og den jyske hede. Nye erhvervelser præsenteres side om side med kendte mesterværker.
Christen Dalsgaard (1824-1907) var født og opvokset på herregården Krabbesholm ved Skive. Han malede det folkelige liv på landet, typisk med fokus på detaljer såsom ansigtsudtryk og
klædedragter.
Hans Smidth (1839-1917) er i dag kendt som ’hedens maler’. På realistisk vis skildrede han landskabet og dagligdagen på den jyske hede: Hedebøndernes hverdag, håndværkeren i arbejde, fiskerne ved Limfjorden, taterne på heden, skolebørn, markedsscener og ildebrande.
Emilie Demant Hatt (1873-1958) var købmandsdatter fra landsbyen Selde i Nordsalling. Hun startede med at male ’gammeldags naturalistisk’, som hun selv har udtrykt det, men senere
udviklede hun sit eget personlige, stærkt ekspressionistiske formsprog.
Der er mange fællestræk mellem de tre kunstnere, for eksempel i deres valg af motiver: Landskabet, naturen og livet mellem mennesker. Men de er også meget forskellige, hvilket for eksempel ses, når man sammenligner Dalsgaards nationalromantiske fremstillinger af mennesker i følelsesladede situationer med Smidths realistiske skildringer af hedebøndernes dagligdag.
Udstillingen suppleres med klædedragter og genstande fra museets kulturhistoriske samlinger. Dragterne er typiske eksempler på hverdags- og festdragter fra 1800-tallet.
Kilde: Skive Museum
7800 Skive
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00
Voksne: 70 kr.
Børn u. 18: gratis