Hans Tyrrestrup: Kunsten at male håb. 17 verdensmål i 17 malerier
5 okt - 15 okt 2021Hvordan ser de 17 verdensmål ud på et lærred? Kan farver, former og symboler være med til at åbne vores øjne og få os til at overveje, hvilken verden, vi ønsker vores børn og børnebørn skal vokse op i? Maleren og digteren Hans Tyrrestrup har med inspiration fra FN’s 17 verdensmål skabt 17 malerier og […]
Hvordan ser de 17 verdensmål ud på et lærred? Kan farver, former og symboler være med til at åbne vores øjne og få os til at overveje, hvilken verden, vi ønsker vores børn og børnebørn skal vokse op i? Maleren og digteren Hans Tyrrestrup har med inspiration fra FN’s 17 verdensmål skabt 17 malerier og […]
info
Hvordan ser de 17 verdensmål ud på et lærred? Kan farver, former og symboler være med til at åbne vores øjne og få os til at overveje, hvilken verden, vi ønsker vores børn og børnebørn skal vokse op i?
Maleren og digteren Hans Tyrrestrup har med inspiration fra FN’s 17 verdensmål skabt 17 malerier og skrevet 17 små digte. Det har resulteret i en udstilling, som nu er på turne rundt i landet, med et emne som er mere aktuelt end nogensinde før. Udstillingen blev vist første gang på Museet Holmen i Løgumkloster. Nu kan den snart opleves på Skive Museum, hvor Hans Tyrrestrups malerier præsenteres i den ene af de to store ovenlyssale i selskab med museets egne kunstværker; midt i udstillingen ’Fra museets kunstsamling. Malerier, modeller og madrasser’.
Hans Tyrrestrup er 73 år og bosat i landsbyen Thorstrup nord for Varde. Han er kendt for sine ekspressive, abstrakte men figurative malerier i stærke farver og malet med brede penselstrøg, og for sin evne til at skabe værker, hvor han bringer billedkunsten i dialog med for eksempel digtning og musik.
Kilde: Skive Museum.
7800 Skive
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00
Voksne: 70 kr.
Børn u. 18: gratis