Det er i forhandlingen mellem punkter, flader, farver, lag, bevægelser og på grænsen af maleriet, at Hansina Iversens værker bliver til. De seneste tre årtierne har Iversen dedikeret sig til det nonfigurative maleri og litografiske værk. Til udstillingen har Iversen lavet et storskalamaleri, samt to mindre malerier og relieffer.
Udstillingstitlen SÚGA, som er beslægtet med det danske ord suge, et udsagnsord, der betegner en aktivitet, men i færøsk sammenhæng anvendes ordet om naturen - om havets langsomme bevægelser inde ved land, hvor der hersker et spændt forhold mellem overflade og dybde, en slags stilhed før storm eller det seje træk før dønningerne slår mod klipperne.
Kinna Poulsen har i forbindelse med udstillingen skrevet et essay om udstillingen og Iversens værker.
Fakta
Hansina Iversen (f. 1966, FO) er uddannet fra kunstakademierne i Reykjavik og Helsinki (1997) og har en lang række udstillinger, udsmykninger, scenografier o.lig. bag sig, både i Færøerne, her i Danmark og i udlandet. Pt. arbejder hun på en udendørs udsmykningsopgave sammen med Gudrun Hasle og Jessie Kleemann foran den Nordatlantiske Brygge, som er en gave fra Folketinget til Dronning Margrethe.
Kilde:
Bonne Espérance
Bonne Espérance