Harald Giersing – modernismens fortællinger
5 mar - 6 jun 2022Udstillingen Harald Giersing – modernismens fortællinger, bliver den største samlede præsentation af maleren Harald Giersings værker herhjemme de seneste 25 år. Med 100 år tilbagelagt siden kunstnerens levetid, træder de sammenhænge han indgik i og påvirkedes af stadigt tydeligere frem i det store forsknings- og udstillingsprojekt. Giersing var en hovedfigur i det tidlige 20. århundredes […]
Udstillingen Harald Giersing – modernismens fortællinger, bliver den største samlede præsentation af maleren Harald Giersings værker herhjemme de seneste 25 år. Med 100 år tilbagelagt siden kunstnerens levetid, træder de sammenhænge han indgik i og påvirkedes af stadigt tydeligere frem i det store forsknings- og udstillingsprojekt. Giersing var en hovedfigur i det tidlige 20. århundredes […]
Udstillingen Harald Giersing – modernismens fortællinger, bliver den største samlede præsentation af maleren Harald Giersings værker herhjemme de seneste 25 år. Med 100 år tilbagelagt siden kunstnerens levetid, træder de sammenhænge han indgik i og påvirkedes af stadigt tydeligere frem i det store forsknings- og udstillingsprojekt.
Giersing var en hovedfigur i det tidlige 20. århundredes modernisme, og publikum kan glæde sig til at opleve mere end 60 værker fra Giersings mangfoldige produktion, modelstudier, portrætter, selvportrætter, landskaber, opstillinger samt figurskildringer med moderne motiver fra dansens, teatrets eller sportens verden. Han blev betragtet som bannerfører for sin generation af kunstnere i en tid, der var præget af samfundsmæssige, politiske og økonomiske kriser, fra Første Verdenskrigs ødelæggelser til den spanske syge. Giersings fokus var i høj grad rettet mod at skabe fundamentet for en ny tids kunst. I en søgen efter skønhed, poesi, orden og harmoni stræbte han efter at skabe et maleri baseret alene på æstetiske og subjektive forudsætninger, flader, farver, linjer og rum. Som maler gennemgik han en udvikling fra traditionelle, naturalistiske motiver til det forenklede, geometrisk formede udtryk, og prægede med sit virke disse bevægelser indenfor kunsten i 1910’erne og 20’erne. Han var med andre ord med til at gøre maleriet moderne.
Giersing på tværs af landet
Projektet er et landsdækkende samarbejde mellem tre kunstmuseer, der har hver sin indfaldsvinkel til Giersing. Således har især Randers Kunstmuseums samling en stor repræsentation af dansk modernisme, der sætter Giersing i kontekst til samtidens danske kunstnere, ligesom han gennem den nære familie havde tætte forbindelser til Randers og ofte besøgte byen, især i sine unge år. Giersing var nevø af amtsforvalter Alexander Wilde, som gennem mange år var bestyrelsesmedlem på Randers Kunstmuseum. Under et ophold hos den randrusianske familie i 1904 malede Giersing blandt andet et portræt af kusinen Ellen Wilde, som i dag findes i museets samling og som vises på udstillingen som ét af de tidligste værker af kunstneren, der først senere slog igennem med sine maleriske nybrud.
Selvom tyngdepunktet i Faaborg Museums samling ligger på Fynbomalerne og generationen før modernismen, så har Giersing betydning både ift. personalhistorien og den lokale motivkreds. Sorø Kunstmuseum kombinerer de to vinkler og har både en mindre samling af danske modernister, ligesom Giersing under mere kortvarige besøg havde Sorøs omgivende natur som motiv.
Kilde: Randers Museum.
8900 Randers C
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: 10:00 - 16:00
Fri entré til museets egen samling af dansk kunst fra 1800 til i dag
Entré til særudstilling
Voksne 50 kr.
Grupper (over 10 pers.) 40 kr.
Der er fri entré til børn og unge under 18 år