Heerup & Mertz. Skrammel-avantgarde

Henry Heerup og Albert Mertz er bedre kendt for deres forskelle end for deres ligheder og tegner to forskellige retninger i kunsthistorien. Heerup er kendt som fabulerende Cobra-kunstner og Mertz forbindes med en stram geometrisk og konceptuel kunst. Der er dog en lang række fællestræk mellem deres værker og begge har et slægtskab med avantgardekunsten fra starten af det 20. århundrede. Særligt deres skrammelcollager og skraldeskulpturer deler surrealismens overraskende materialesammenstillinger og dadaismens vrængen af logik og god smag. Heerup og Mertz udfordrede begge kunstens konventioner og havde en folkelig dimension i deres kunst. De ønskede at forholde kunsten til det levede liv. I maleriet nåede de ad forskellige veje begge frem til et enkelt, signalstærkt udtryk.

De to kunstnere kendte hinanden, udstillede sammen og blev i samtiden ofte beskrevet som kunstens legebørn. Mertz var skeptisk over for sammenligningen. Han respekterede Heerup højt, men som han forklarede til Politiken i 1970 flyttede han til Frankrig ”for ikke at få samme grusomme skæbne som Heerup – min gode ven –  der render rundt med blokfløjte og nissehue i lommen, så han hele tiden at være parat til at give rollen som hele Danmarks nissemand.” Heerups avantgardistiske træk blev så at sige overdøvet af hans uhøjtidelige, folkelige udtryk. Omvendt står Mertz’ spøgefulde sider ofte i skyggen af hans stramme, konceptuelle arbejde i rød og blå.

Ideen med at sammenstille Heerup og Mertz er, at de gensidigt kan åbne for oversete sider af hinandens værker og for de kunstretninger, de hver især repræsenterer. Ligheder og forskelle mellem dem vises gennem temaer som ”Det legende menneske”, ”Tingenes sprog”, ”Det bevægelige billede” og ”Ornament, symbol og hverdag”.

Kilde: Sorø Kunstmuseum