Henrik Saxgren: Vestkyst
12 nov 2023 - 2 jun 2024Betalt indhold Pressemeddelelse: Museet for Religiøs Kunst er stolte af at præsentere udstillingen VESTKYST af den anerkendte dokumentarfotograf Henrik Saxgren. Efter mange års intens og dramatisk skildring af liv og landskaber verden over har Saxgren bevæget sig mod en mere rolig og eftertænksom visuel fortælling, som nu udfolder sig på museet i Lemvig og viser […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: Museet for Religiøs Kunst er stolte af at præsentere udstillingen VESTKYST af den anerkendte dokumentarfotograf Henrik Saxgren. Efter mange års intens og dramatisk skildring af liv og landskaber verden over har Saxgren bevæget sig mod en mere rolig og eftertænksom visuel fortælling, som nu udfolder sig på museet i Lemvig og viser […]
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Museet for Religiøs Kunst er stolte af at præsentere udstillingen VESTKYST af den anerkendte dokumentarfotograf Henrik Saxgren. Efter mange års intens og dramatisk skildring af liv og landskaber verden over har Saxgren bevæget sig mod en mere rolig og eftertænksom visuel fortælling, som nu udfolder sig på museet i Lemvig og viser kunstnerens aktuelle ståsted.
I VESTKYST inviteres de besøgende på en visuel rejse langs den danske vestkyst, fra Skagen til Vadehavet. Saxgrens linse fanger de brede hvide sandstrande, vindblæste klitter, stejle skråninger og øde marskland med en højtidelig ro, der trodser fotografiets hastighed. Udstillingen markerer en ny retning i Saxgrens arbejde og præsenterer en personlig fortælling om en vindblæst kystlinje, hvor naturens barske råhed og tidens gang træder frem.
Henrik Saxgren er en fotograf, der udvikler sig hele tiden og søger nye udfordringer i sit arbejde. Igennem flere år har Saxgren bevæget sig op og ned langs den jyske vestkyst i sin søgen efter dette landskabs særlige sjæl. Inspirationen til VESTKYST har han fundet ved at bevæge sig ud i naturen for at finde trøst efter sin kones død. Når Saxgren taler om sine landskabsbilleder, er han ikke bange for at sige: ”Jeg bliver ydmyg, når Guds skaberværk pludselig åbenbarer sig for øjnene af mig…”. Dog insisterer han på, at han ikke er religiøs i kirkelig forstand, men at naturen er blevet hans katedral.
Udstillingen har tidligere været vist på HEART – Herning Museum of Contemporary Art og er nu tilgængelig for besøgende på Museet for Religiøs Kunst. Fotografierne fra VESTKYST er også en integreret del af bogen En linje i verden af Henrik Saxgren og Dorthe Nors, som rummer en større fortælling om at leve med og møde naturen – om erindring, landskab og tilhørsforhold. Bogen kan købes i museets butik.
Om Henrik Saxgren:
Henrik Saxgren (f. 1959) er uddannet dokumentarfotograf og betragtes i dag som en af Skandinaviens førende og mest anerkendte fotografer. Hans værker er repræsenteret i ARoS, Randers Kunstmuseum, Tønder Kunstmuseum, Ribe Kunsmuseum, Johannes Larsen Museet, Det Nationa-
le Fotomuseum, Skagen Museum, Hasselblad Center, Göteborg Kunstmuseum, Museet for Fotokunst, Noorderlight Photography Gallery
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
7620 Lemvig
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00
Voksen 18+
Kr. 85
Børn / Unge
Fri entré
Voksen i følge med barn
Kr. 70
Grupper 10 pers+
Kr. 70
Medlem af Støtteforeningen
Fri entré
Medlemskort til Støtteforeningen
Kr. 200