HJEM III – Jens Axel Beck
9 jun - 25 aug 2017I disse år er autofiktionen i litteraturen mere populær og omtalt end nogensinde. Det er det spor som kunstneren Jens Axel Beck bevæger sig ind på.
I disse år er autofiktionen i litteraturen mere populær og omtalt end nogensinde. Det er det spor som kunstneren Jens Axel Beck bevæger sig ind på.
I disse år er autofiktionen i litteraturen mere populær og omtalt end nogensinde. Det er det spor som kunstneren Jens Axel Beck bevæger sig ind på.
Jens Axel Beck er opvokset i Assentoft, som ligger lige præcis så tilpas langt væk fra Randers til at være en forstad til den kronjyske hovedstad. Assentoft er vel sagtens bare en lille dansk by med et system af stier og veje omkring en masse parcelhuse med institutioner som sportsklub, børnehave, fjernevarmecentral, et par fællesantenner og skoler.
Det er disse steder, som Jens Axel Beck har genbesøgt, fotograferet og udstillet i 2016 i Ringsted under titlen Smalltown Boy. Nu viser han fotografierne, som for nyligt blev opkøbt af Statens Kunstfond, fra udstillingen samt andre værker i HJEM langt væk fra Assentoft – på alle måder.
“Jens Axel og jeg er født samme år og er opvokset i samme type by med de samme stisystemer og skoler, typehuse, fjerne lyde af græsslåmaskiner og hybenbuske inden man vidste noget om, at det var en invasiv art. Vores forældre har oven i købet lavet det samme. Så at se Jens Axels fotografier fra Assentoft var for mig at rejse tilbage til barndommens tabte og lykkelige land. Jeg kan næste dufte fornemmelsen i hans fotografier og de har noget helt universelt over sig – især når universet begrænser sig til en soveby i Danmark. Jens Axel har fundet en skønhed i disse steder, som er helt unik,” siger Claus Hasle Larsen, der er indehaver af lejligheden, hvor HJEM hører til.
Udover fotografierne kan man se væghængte skulpturer og et videoværk af Jens Axel Beck.
HJEM III er den tredje udgave af kunstudstillinger i Claus Hasle Larsen og Gudrun Hasles private hjem. Ideen bag HJEM er at få kunsten ud af de firkantede rammer fra galleriet og ind i en konteksten af det hjemlige, så udstillingen samtidig er art udsmykningsopgave. Der afholdes umiddelbart kun fernisering og finnissage og her er alle velkommen til at kigge forbi. Er man interesseret I at se udstillingen kan man altid aftale en tid.
Jens Axel Beck er født i 1976 i Haderslev, opvokset i Assentoft. Han har studeret på Det Fynske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi og blev færdig i 2008.
Han har haft adskillige solo- og gruppeudstillinger rundt om i Danmark og er medstifter af Udstillingstedet Sydhavn Station.
Kilde: HJEM