Hungry for Colour
23 sep - 22 okt 2016Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere tre yngre amerikanske kunstnere, Austin Eddy, Benjamin Edmiston og Matt Philips, for første gang i Århus. Udstillingen Hungry for Colour viser helt nye malerier og tegninger af de tre kunstnere.
Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere tre yngre amerikanske kunstnere, Austin Eddy, Benjamin Edmiston og Matt Philips, for første gang i Århus. Udstillingen Hungry for Colour viser helt nye malerier og tegninger af de tre kunstnere.
info
Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere tre yngre amerikanske kunstnere, Austin Eddy, Benjamin Edmiston og Matt Philips, for første gang i Århus. Kunstnerne kommer alle fra Brooklyn i New York og er repræsentanter for den abstrakt koloristiske bølge, der strømmer igennem amerikansk samtidskunst, og som i høj grad også har givet næring til den danske kunst. Udstillingen Hungry for Colour viser helt nye malerier og tegninger af de tre kunstnere.
Med rødder i den berømte ”New Yorker-skole”, som er kendetegnet ved så forskellige kunstnere som f.eks. Mark Rothko, Barnett Newman, Jackson Pollock og Ad Reinhardt og med inspiration fra såvel color field-maleriet som den abstrakte ekspressionisme, har de tre kunstnere igennem de senere år markeret sig både i USA og Europa med deres farvestærke og formelt komponerede malerier.
Austin Eddys malerier har abstrakte kompositioner af farverige, krumme former, der ofte ligner landskaber eller portrætter af kvinder, og som danner bro over linjen mellem figuration og abstraktion. Det er monokrome værker med enkelte farveflader, som består af blandinger af oliepastel, pap, spraymaling, og avispapir. De bliver ofte beskrevet som picassoeske med deres fladtrykte og brækkede former, der rækker tilbage til det 20. århundrede kubisme.
Udgangspunktet for Benjamin Edmistons malerier er hans collager og tegninger, der bliver konstrueret af en blanding af fundne materialer, nyt- og genbrugspapir. Collagernes mønstre, falmede farver, linjer og collagefragmenter overføres til malerierne, så det tilfældige og spor af menneskers slid sættes op mod en formel logik.
Matt Phillips malerier består af abstrakte farveflader opbygget i prismeformer, hvis overflader minder om håndlavet quilt, men er malet med revet farvepigment. Phillips værker understreger i lighed med Austin Eddy vores trang til at omdanne abstrakte linjer i genkendelige objekter og former. Fælles for de tre kunstnere er en fascination af udfordringen i at kommunikere organisk – at formidle den virkelige verden gennem et begrænset formelt ordforråd.
Kilde: Charlotte Fogh Gallery
8000 Århus C
Tirsdag: 11:00 - 17:30
Onsdag: 11:00 - 17:30
Torsdag: 11:00 - 17:30
Fredag: 11:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket