I GLAS OG RAMME

15 jun - 30 sep 2017

Glas og Grafik udfordrer hinanden i Kastrupgårdsamlingens store særudstilling, hvor indlånte værker fra Glasmuseet Ebeltoft udstilles side om side med museets egne værker.

Carl Henning Pedersen: Fuglen og Stjerneskuddet, 1992, Litografi. Foto Anders Sune Berg

Glas og Grafik udfordrer hinanden i Kastrupgårdsamlingens store særudstilling, hvor indlånte værker fra Glasmuseet Ebeltoft udstilles side om side med museets egne værker.

Glas og Grafik udfordrer hinanden i Kastrupgårdsamlingens store særudstilling, hvor indlånte værker fra Glasmuseet Ebeltoft udstilles side om side med museets egne værker.

Fra den 15. juni til 30. sept. 2017 kan man på Kastrupgårdsamlingen opleve museets egne grafiske værker i samspil med glaskunst fra Glasmuseet Ebeltoft. Siden udvidelsen af museet i 2013 har Kastrupgårdsamlingen fået forbedret muligheden for at vise sin egen samling på over 6000 grafiske værker. Denne sommer udstilles et udvalg af disse værker sammen med værker fra Glasmuseet Ebeltoft. Glasmuseet Ebeltoft har venligst udlånt en perlerække af dets samling af international glaskunst til udstillingen. Glasmuseet Ebeltoft er et levende museum for moderne international glaskunst. Som det eneste specialmuseum i Danmark har det som formål at vise og udvikle den moderne glaskunst. Museet har en samling af ca. 1600 værker skabt af 700 kunstnere fra 52 lande.

Carl Henning Pedersen: Fuglen og Stjerneskuddet, 1992, Litografi. Foto Anders Sune Berg

Unik kunst i glas og i ramme.
Som museum for moderne dansk grafik har Kastrupgårdsamlingen og Glasmuseet Ebeltoft en del tilfælles. De to kunstarter – glasset og grafikken – har en række fællesnævnere. Det kræver f.eks. et særligt værksted og indgående kendskab til selve håndværket at skabe grafisk kunst og glaskunst. Samtidig er glas og grafik kunstarter som mange kender fra glasværker og tryk som genskabes og produceres i serier eller oplag. Både Glasmuseet Ebeltoft og Kastrupgårdsamlingen arbejder dog med at præsentere værker som indenfor deres genrer rummer unik kunstnerisk værdi – uanset om de skabes i oplag. Kastrupgårdsamlingen re-aktualiseres i sammenspillet med glasværkerne i et møde imellem to særlige museumssamlinger.

Med kunstnere som bl.a. Carl Henning Pedersen (1913-2007), Frodo Mikkelsen (f. 1974), Christian Lemmerz (f.1959) og Malene Landgreen (f. 1962) som repræsentanter for grafikken indgår de moderne glaskunstnere som Dale Chihuly (f. 1941) Lotte Thorsøe (f. 1964) og Joel Philip Meyers (f. 1934) i et stærkt sammenspil. Udstillingen er en unik mulighed for publikum for at se noget af de bedste indenfor skulpturelle glasværker i sammenspil og dialog med todimensionel grafik af højeste kvalitet. Udstillingen er blevet til i tæt samarbejde med Glasmuseet Ebeltoft.

Kilde: Kastrupgårdsamlingen


Adresse
KastrupgårdsamlingenKastrupvej 399
2770 Kastrup

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 20:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja