Ib Geertsen: 100
26 apr - 18 maj 2019I år ville maleren, billedhuggeren og grafikeren Ib Geertsen (1919–2009) være fyldt 100 år. I
I år ville maleren, billedhuggeren og grafikeren Ib Geertsen (1919–2009) være fyldt 100 år. I
I år ville maleren, billedhuggeren og grafikeren Ib Geertsen (1919–2009) være fyldt 100 år. I den forbindelse præsenterer Galleri Tom Christoffersen udstillingen 100 i samarbejde med Ib og Birthe Geertsens Fond, som for første gang har givet fuld adgang til kunstnerens værker.
Udstillingen rummer således værker fra hele kunstnerens virke. Fra Selvportræt (1940), der var Geertsens debutarbejde på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1940 til Feminin Skikkelse (1945). Og fra Komposition (1949), der blev vist på Linien II’s udstilling på Den Frie i 1949 og den retrospektive udstilling Linien II 47-50 på Statens Museum for Kunst i 1988, til Mobile uden titel, der viser den måske mest klassiske side af Geertsen; en svævende, gul mobile.
Ib Geertsen (1919-2009) har haft soloudstillinger på ARoS – Aarhus Kunstmuseum, Aarhus; Galleri Tom Christoffersen, København; Maison du Danemark, Paris; Kunstcenter Silkeborg Bad, Silkeborg; Nikolaj Kunsthal, København; Blaafarve- værket, Åmot; Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg; Randers Kunstmuseum, Randers; Sorø Kunstmuseum, Sorø og Statens Museum for Kunst, København.
I 1947 var han medstifter af Linien II. Geertsens værker er repræsenteret på flere museers samlinger bl.a. Statens Museum for Kunst og ARoS, og han har udført mange kommissioner og skabt kunstværker til det offentlige rum. Ib Geertsen har modtaget Thorvaldsen Medaillen og Eckersberg Medaillen.
Kilde: Galleri Tom Christoffersen
1159 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket