Ida Kvetny: Handmade

18 aug - 23 sep 2023

Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere Ida Kvetnys soloudstilling ”Handmade”. Udstillingen præsenterer malerier, skulpturer, relieffer og et digitalt værk, som kan opleves i og uden for galleriet på Åboulevarden. Ida Kvetny er en tværfaglig kunstner, som parallelt med sine malerier og skulpturer arbejder med tidsbaserede medier som virtual reality, AI og interaktive installationer. […]

Ida Kvetny, Green Dream, 2023, mixed media on canvas, 200 x 200 cm.

Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere Ida Kvetnys soloudstilling ”Handmade”. Udstillingen præsenterer malerier, skulpturer, relieffer og et digitalt værk, som kan opleves i og uden for galleriet på Åboulevarden. Ida Kvetny er en tværfaglig kunstner, som parallelt med sine malerier og skulpturer arbejder med tidsbaserede medier som virtual reality, AI og interaktive installationer. […]


info

Ida Kvetny: Handmade18 aug - 23 sep 2023

Charlotte Fogh Gallery kan med stor glæde præsentere Ida Kvetnys soloudstilling ”Handmade”.
Udstillingen præsenterer malerier, skulpturer, relieffer og et digitalt værk, som kan opleves i og uden for galleriet på Åboulevarden.

Ida Kvetny er en tværfaglig kunstner, som parallelt med sine malerier og skulpturer arbejder med tidsbaserede medier som virtual reality, AI og interaktive installationer. I udstillingen smelter Kvetny det digitale sammen med sine værker i maling, gips og ler og skaber dermed en multimodal visuel og fordybende verden.

Siden sin uddannelse fra Central Saint Martin’s College of Art and Design, London, 2007 har Ida Kvetny er for længst slået sit navn fast i dansk samtidskunst. Foruden udstillinger på både danske og internationale museer og kunstmesser, prestigefyldte priser og legater har Kvetny været en pioner i Danmark med at implementere ny teknologi i sin hybride praksis, og hun repræsenterer en generation af kunstnere, der arbejder for at bygge bro mellem det digitale og det analoge og kombinere de klassiske kunstformer med nye teknologier.

Ida Kvetny siger om udstillingen:
””Handmade” er ment som en fremtids fossil med en bevidsthed for, at man i fremtiden har brug for at vide hvornår det er et menneske eller en maskine/kunstig intelligens, der har skabt værket. Jeg ønsker at beskrive den tid vi lever i med de dertil tilgængelige værktøjer. At skabe kunst der kommer derhen hvor folk også er, nemlig i de digitale rum og på skærmene. At skabe en bro mellem det analoge og det digitale.”

Med titlen” Handmade” sætter Kvetny fokus på det paradigmeskift vi står i lige nu i forhold til skabelsesprocessen; Kunstig intelligens, algoritmer, datasets, kollektiv underbevidsthed og automatisering. Det menneskeskabte over for det computergenerede i en tid hvor computeren går fra at være et værktøj til co-creator, som udfordrer kunstnerens rolle og stiller spørgsmål ved originalitetsbegrebet.

I 2022 kunne man opleve Ida Kvetny i DR2s tv-serie Kunstnerkolonien på Sydfyn, hvor flere af udstillingens værker blev skabt og dannede fundamentet til ”Handmade”.

Kilde:
Charlotte Fogh Gallery


Adresse
Charlotte Fogh GalleryÅboulevarden 43C
8000 Århus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:30
Onsdag: 11:00 - 17:30
Torsdag: 11:00 - 17:30
Fredag: 11:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré