Udstillingen består af Anne Marie Ploug tegninger af former, der kan minde om bladvækster, der som lange gobeliner af lys og skygger hænger mellem gulv og loft. De er grafiske, stramme og nøgterne men i en skala, der også gør dem voldsomme og taktile.
Ina Rosings oliemalerier ligner ved første øjekast klassiske landskabsmalerier, men så er der alligevel noget andet på færde. Det er naturen der tager til genmæle i et flydende univers, som er genkendeligt og ligetil men også underligt dragende og fremmed; som en scene fra en drøm eller et næsten glemt minde. Det er ikke en svækket natur, der har brug for at blive reddet, men mere en helbredende natur som måske kan redde os.
Anne Marie Ploug (1966) har arbejdet eksperimenterende med grafik og keramik. Hun udfordrer vores sædvanlige opfattelser af virkeligheden ved at skifte vinkel eller skala og derved vække vores sansning.
Ina Rosing (1965) er billedkunstner og forfatter. Hendes udgangspunkt er det personlige, også hendes dansk-grønlandske baggrund, men altid kun som afsæt for en mere almengyldig og større fortælling.
Efter regnen er en direkte samtale mellem Plougs og Rosings værker. Der opstår anderledes rumlige dimensioner, og et spændingsfelt i forhold til tid: Er det grå skyggeland noget, der kommer eller noget, der har været?
Efter Regnen
vi brænder de blodige minder
går tilbage til skoven
der dufter så kendt og
rent
efter
regnen
vi brænder de blodige minder
går tilbage til skoven
der dufter så kendt og
rent
efter
regnen
Kilde: Kunstnerhuset Classensgade.