Ingvar Cronhammer: Ulvetime

Ulvetimen er timen mellem nat og daggry. Det er den time, hvor flest mennesker dør, hvor søvnen er dybest, hvor mareridtet er virkeligst. Det er den time, hvor den søvnløse jages af sin dybeste angst, og hvor spøgelser og dæmoner er stærkest.
Ingmar Bergman

Halvandet år efter kunstnerens død, åbner HEART en komprimeret udstilling af de værker, der gjorde Ingvar Cronhammar til folkeeje. Udstillingen fremmaner en illusion af det sorte, hvide og røde skyggeland, hvori ideen til værkerne er opstået. HEART ejer Danmarks største samling af Cronhammars værker. Langt de fleste af dem må være skabt i det Cronhammarske skyggeland. En blanding af skabelseszone og psykogeografisk referenceland, som han selv omtaler som et sort og et rødt område, mellem hvilke der er en hvid bræmme.

Inspireret af Bergman går vi til det Cronhammarske univers med forestillingen om ulvetimen som en overgangsfase. Overgangen mellem liv og død, det gode og det onde, frygten og lettelsen. Men, overgangen er også en overskridelse. Intet er helt det ene eller det andet. Ulvetimen er det tidspunkt, hvor dagen gryr, og hvor vi er nødt til at se os selv i øjnene.

Selve livet er på spil i Cronhammars værker. Det er alvor. Melankolien og smerten lurer altid sammen med tvivlen. Værkerne skaber en fornemmelse af en allerede indtruffen apokalyptisk tilstand i kraft af deres påtrængende højteknologiske, science fiction karakter. Store som små, har Cronhammars værker altid en uhyggelig kraft. Formsproget er unheimlich i Freudiansk forstand. Værkerne synes at høre hjemme i et psykologiens mørke, men, midt i mørkets maskinelle univers findes levn fra naturen som dyreknogler og fuglevinger.

Cronhammar udtalte selv om dem: ”Værkerne får betydning og tilstedeværelse, når de spændes ud mellem livets to poler: Mellem den basale skønhed, hvor vi næsten henfaldne oplever Guds skaberfinger på den ene side og på den anden det mørke; smerten, alvoren, melankolien. Det er de to poler, der danner klangbunden i livet”

Værkerne befinder sig i deres helt egen verden, hvor de som monumentale bremseklodser standser os i vort daglige liv og hverdagsagtige forestillinger.

Kilde: HEART – Herning Museum of Contemporary Art