Ditte Gantriis: Institution er noget vi alle får i fødselsdagsgave.

15 apr - 12 jun 2024

Fint forarbejdet håndværk og inderlige motiver indarbejdet i og sat i kontrast til forhallens kølige, institutionelle rammer.

Ditte Gantriis, Café Livmoder, 2021-22. Foto: Kunshal Aarhus

Fint forarbejdet håndværk og inderlige motiver indarbejdet i og sat i kontrast til forhallens kølige, institutionelle rammer.

info

Ditte Gantriis: Institution er noget vi alle får i fødselsdagsgave.15 apr - 12 jun 2024

I den danske billedkunstner Ditte Gantriis’ udstilling Institution er noget vi alle får i fødselsgave i Politikens Forhal er fint forarbejdet håndværk og inderlige motiver indarbejdet i og sat i kontrast til forhallens kølige, institutionelle rammer.
Igennem både ældre og nyere værker fungerer udstillingen som en samlet installation, der kommenterer på et faktum, der gælder os alle i denne del af verden: at vi på godt og ondt er omsluttet af myndigheder og instanser, der fra vugge til grav registrerer, følger og tager vare på os gennem vores liv. 
Det er dette grundlæggende vilkår, som udstillingen adresserer og fremstår som en kunstnerisk reaktion på og bearbejdning af. Nærmere bestemt er Gantriis optaget af, hvordan den institutionelle indgriben i vores liv påvirker og levner plads til den intime omsorgsrelation.
Trængte kår for den nære omsorg er det gennemgående emne i udstillingens forskellige værker. Det fremstår f.eks. som et ubarmhjertigt møde mellem noget følelsesmæssigt skrøbeligt og en hård praktik, når dybtfølte digte præsenteres i afvaskbare, laminerede ark. På samme måde forekommer det tilsvarende overgribende og hensynsløst overfor varsomheden hvormed de sirligt håndmodellerede sølvrelieffer er udført at præsentere dem på fornuftige flader af kontorfilt. 
Ditte Gantriis’ værker tager særligt udgangspunkt i de intime og private relationer, der omgærder moderskabet, idet hun interesserer sig for vilkårene for at opretholde det følelsesmæssige nære i dette rum adskilt og udenfor myndighedernes regulerende net. Med dette tematiske og motiviske afsæt spørger Gantriis også bredere til, om det overhovedet er muligt at skabe rum til en omsorg og et privatliv, der er fri af institutionernes indblanding, og det næste spørgsmål, hun lægger frem, så er om institutionel omsorg trods alt er bedre end ingen omsorg?
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.
Kilde:
Politikens Forhal

Adresse
Politikens Forhal
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Åbningstider
Mandag: 07:30 - 19:00
Tirsdag: 07:30 - 19:00
Onsdag: 07:30 - 19:00
Torsdag: 07:30 - 19:00
Fredag: 07:30 - 19:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja