Isabel Berglund: Liquid Roots

Pressemeddelelse:

Tekstile abstraktioner over surf-sejl, tang og strandgods indtager vægge og gulv i Liquid Roots som er SPECTA’s første soloudstilling af billedkunstner Isabel Berglund. Udstillingen viser en række nye objekter og installationer som er skabt med udgangspunkt i mødet imellem det vilde hav og vores trang til at tøjle det.

Fem strikkede figurer i varierende højder udgør værket Floating Shirt in Seaweed. De står som kroppe, der enten rejser sig op fra underlaget eller går i opløsning, for langsomt at gå i et med grunden. Det grove garn og en mængde ”løse tråde” giver mindelser om tang, der lægger sig i vandkanten, der hvor brændingen skyller ind. Flere steder i det sorte og tyrkis-grønne strik stikker elementer af sorte skjorter ud: En skjorteflip eller en manchet giver figurerne en direkte reference til os som kulturelle, kontrollerede mennesker og bliver en modsætning til den mere vilde og organiske karakter som det strikkede har.

Isabel Berglund arbejder med modsætninger og overgange mellem det genkendelige og abstrakte. Det gælder også i værket Stranded Objects – dissolved into thread, hvor objekter som bordben og knager ligger skødesløst sammen som en bunke dele, der ikke længere er brug for. De er alle beklædt med strik i syrlige grønne nuancer, på en måde, som udvisker de enkelte deles form. Overgangene i farverne i strikket følger ikke de klare formmæssige overgange i de enkelte dele, men har deres egne rytmer. Det gør at formerne synes blødere, rundede, som når vi finder glas på stranden, der over tid er blødgjort af havet og har mistet sine skarpe kanter.

I udstillingens væghængte værker er udformningen af rammen omkring værkerne er inspireret af surf-sejl, som i samspil med objekter såsom hænder og strygejern flyder sammen til en helhed. Værkerne virker som udtryk for modsætninger som kontrol, tæmmede kræfter og leg.

Det er karakteristisk for Isabel Berglunds værker, at de befinder sig et sted mellem det figurative og det mere frit flydende. Hvor værkerne går fra en tilstand til en anden i dialog med formen, farverne og teksturerne og refererer til materialets forskellige stadier. Ofte findes genkendelige figurer, men de er altid delelementer og forekommer som værende i en form for transformation. Motiverne står på den måde hele tiden og vipper mellem to tilstande, hvor de figurer, vi genkender, kan være en slags holdepunkt eller udgangspunkt for friere og mere vildtvoksende fortællinger.