It’s Urgent!
18 jun - 11 aug 2019Den 18. juni – 11. august 2019 vises udstillingen It’s Urgent! i gården på Kunsthal Charlottenborg
Den 18. juni – 11. august 2019 vises udstillingen It’s Urgent! i gården på Kunsthal Charlottenborg
Den 18. juni – 11. august 2019 vises udstillingen It’s Urgent! i gården på Kunsthal Charlottenborg til glæde for danskerne og de mange turister, der besøger hovedstaden. Udstillingen er kurateret af Hans Ulrich Obrist og har været planlagt til at blive vist under forårets valgkamp til både Europa-Parlamentet og Folketinget, hvor en række af verdens mest anerkendte kunstnere kommenterer den politiske situation.
Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber udtaler:
”Heartland og Kunsthal Charlottenborg deler ambitionen om at give samtidskunsten en stemme i den aktuelle, politiske debat. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere en udstilling, hvor en række af verdens mest anerkendte kunstnere kommenterer den aktuelle politiske situation gennem deres værker.”
De deltagende kunstnere er: Etel Adnan (Libanon/USA), Sophia Al-Maria (Qatar/USA), Tania Bruguera (Cuba), Tony Cokes (USA), Olafur Eliasson (Danmark), Hans Haacke (Tyskland), Lauren Halsey (USA), Eileen Myles (USA), Precious Okoyomon (England), Wolfgang Tillmans (Tyskland), Rirkrit Tiravanija (Argentina/Thailand) & Nora Turato (Kroatien).
It’s Urgent! har været vist i hele Danmark og vises desuden på Gæstgivergården på Bornholm under det kommende Folkemødet 2019.
Programchef på Heartland, Rasmus Quistgaard, udtaler:
”Vi har et stærkt ønske om at bringe samtidskunstens potentiale ud til endnu flere danskere i hele Danmark. Derfor er det et drømmescenarie at kunne præsentere værker af væsentlige samtidskunstnere på mere end 600 af AFA JCDecauxs reklamepaneler over hele landet, på Heartland, på Folkemødet og nu i Kunsthal Charlottenborgs gård ud til Kongens Nytorv og Nyhavn”.
Udstillingen er organiseret af Kunsthal Charlottenborg og Heartland i samarbejde med AFA JCDecaux.
Kilde: Kunsthal Charlottenborg
1050 København K
Indgang fra både Kongens Nytorv og Nyhavn
Tirsdag: 12:00 - 20:00
Onsdag: 12:00 - 20:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 20:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Studerende: 50 DKK
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort