Jacob Juhl: The Square Root of Nature

16 maj - 21 jun 2020

Lørdag den 16 maj åbner Galleri HØJBJERG & SIMMELSGAARD udstillingen The Square Root of Nature af billedkunstneren Jacob Juhl. Udstillingen omfatter en installation, der omdanner hele udstillingsstedet til en kunstig skov med kunstige livsformer – og et alkymistisk laboratorium i hjertet af skoven. I den kunstige skov pusler små robotter i krattet. De fremstår som […]

Pressefoto.

Lørdag den 16 maj åbner Galleri HØJBJERG & SIMMELSGAARD udstillingen The Square Root of Nature af billedkunstneren Jacob Juhl. Udstillingen omfatter en installation, der omdanner hele udstillingsstedet til en kunstig skov med kunstige livsformer – og et alkymistisk laboratorium i hjertet af skoven. I den kunstige skov pusler små robotter i krattet. De fremstår som […]


info

Jacob Juhl: The Square Root of Nature16 maj - 21 jun 2020

højbjerg simmelsgaard jacob juhl
Pressefoto.

Lørdag den 16 maj åbner Galleri HØJBJERG & SIMMELSGAARD udstillingen The Square Root of Nature af billedkunstneren Jacob Juhl. Udstillingen omfatter en installation, der omdanner hele udstillingsstedet til en kunstig skov med kunstige livsformer – og et alkymistisk laboratorium i hjertet af skoven.

I den kunstige skov pusler små robotter i krattet. De fremstår som levende væsner, der kalder på nysgerrighed og måske endda medfølelse – selvom deres bevægelser er styret af ”kolde” koder. I en serie fotos, som i varierende grad har været efterladt under åben himmel, afgiver kunstneren omvendt noget af styringen. Her får naturen lejlighed til at vise sig som en uomgængelig medskaber. Og bag ”skoven” –i det alkymistiske laboratoriums halvmørke – fortsætter undersøgelsen af de skabelsesprocesser, der tager deres afsæt i samspillet mellem menneske og natur.

Udstillingen, der har opnået støtte fra Statens Kunstfond, er ifølge kunstneren et forsøg på at skabe kunstneriske udsagn
om nye koblinger mellem aktuelle videnskabelige tendenser, erkendelsesfilosofi og klima- og miljøkrisen. Jacob Juhl
ønsker imidlertid ikke at politisere eller moralisere. Snarere forsøger han at undersøge hvordan natur og menneske er
sammenfiltrede fænomener.

Det er alt i alt en anderledes gallerioplevelse HØJBJERG & SIMMELSGAARD byder på.

Der bliver dog ikke tale om nogen fernisering i forbindelse med åbningen. Pindemadder og hvidvin er afløst af
håndsprit og henstillinger om at holde afstand til andre gæster. Gæster opfordres derfor også til at sprede sig ud over hele udstillingsperioden.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen The Square Root of Nature om udstillingens tematik, bl.a. med en tekst af Anette Vandsø, lektor i Æstetik og kultur på Aarhus Universitet.

Kilde: Højbjerg & Simmelsgaard


Adresse
Højbjerg & SimmelsgaardSkibsgade 44
9500 Hobro

Åbningstider
Fre 13-21, lør-søn 12-17 eller efter aftale