Jacob Stangerup: Equilibrium Studies
1 dec - 31 dec 2016Martin Asbæk Gallery præsenterer soloudstillingen Equilibrium Studies af den danske kunstner Jacob Stangerup.
Martin Asbæk Gallery præsenterer soloudstillingen Equilibrium Studies af den danske kunstner Jacob Stangerup.
Martin Asbæk Gallery præsenterer soloudstillingen Equilibrium Studies af den danske kunstner Jacob Stangerup.
I Jacob Stangerups nye suite af tegninger er den østrigske kunstner Egon Schiele (1890-1918) protagonisten.
Schieles kvindestudier har været en dynamo i denne værksuite, og hans akvareller og tegninger bliver her konfronteret med kunstværker af bl.a. Hans Bellmer, Constantin Brancusi, J.M. Basquiat og Gustav Klimt samt sammenstillet med afrikanske tribal art-skulpturer og forskellige kropsstudier.
Stangerup har gennem en historisk research af de omtalte kunstnere valgt værker ud og brugt deres skitser, malerier og skulpturer som forlæg og genskabt dem i sine egne arbejder.
Som titlen antyder, er hensigten med disse studier at finde et balanceniveau gennem en konfrontation mellem de respektive kunstneres ofte meget forskellige værker og stilarter.
I Stangerups erotisk ladede tegninger danner mødet mellem hans både fotorealistiske, teknisk forfinede tegnestil og ekspressive, rå streg dialog, der er på grænsen til det komiske og det voldsomme.
I Stangerups studier optræder ofte flere tegninger på én gang, oveni hinanden i lag. Og i spændingsfeltet mellem de forskellige konkurrerende billedlag, hvor ofte flere perioder i kunsthistorien optræder, opstår sammenstød.
Samtidig bliver de forskellige kunstværkers ikoniske status ophævet og flettet sammen til et harmonisk equilibrium, hvor de nu synes ligeværdige.
Jacob Stangerup (f. 1971) er autodidakt kunstner og bor og arbejder i København. I 2015 var Stangerup med på udstillingerne Corpo Squisito på Nivaagaards Malerisamling og Stafetten på Kunstforeningen Gl. Strand.
Kilde: Martin Asbæk Gallery
1260 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja