Jacob Stangerup: Kleptographica
26 okt - 24 nov 2018Martin Asbæk Gallery præsenterer en ny serie tegninger og skulpturer af den danske kunstner Jacob Stangerup. I Stangerups tegninger bliver en assemblage af antikke afrikanske og mexicanske fertilitetsskulpturer og japanske netsukefigurer konfronteret med ikoniske kunstværker og mindre kendte studier af bla. Alexander Calder, Otto Dix, Disney, Ernst Ludwig Kirchner, Pablo Picasso m.fl. I en kontinuerlig eksperimenteren med at finde en balancetilstand, et equilibrium mellem ofte radikalt forskellige tegneteknikker […]
Martin Asbæk Gallery præsenterer en ny serie tegninger og skulpturer af den danske kunstner Jacob Stangerup. I Stangerups tegninger bliver en assemblage af antikke afrikanske og mexicanske fertilitetsskulpturer og japanske netsukefigurer konfronteret med ikoniske kunstværker og mindre kendte studier af bla. Alexander Calder, Otto Dix, Disney, Ernst Ludwig Kirchner, Pablo Picasso m.fl. I en kontinuerlig eksperimenteren med at finde en balancetilstand, et equilibrium mellem ofte radikalt forskellige tegneteknikker […]
Martin Asbæk Gallery præsenterer en ny serie tegninger og skulpturer af den danske kunstner Jacob Stangerup. I Stangerups tegninger bliver en assemblage af antikke afrikanske og mexicanske fertilitetsskulpturer og japanske netsukefigurer konfronteret med ikoniske kunstværker og mindre kendte studier af bla. Alexander Calder, Otto Dix, Disney, Ernst Ludwig Kirchner, Pablo Picasso m.fl.
I en kontinuerlig eksperimenteren med at finde en balancetilstand, et equilibrium mellem ofte radikalt forskellige tegneteknikker og motiver, bliver kunsthistoriske værker participanter i en associationsleg, en jeux de motifs, og bliver genskabt i nye originale derivative værker. På egensindig vis etablerer og undersøger Jacob Stangerup mulige forbindelser mellem kunstværkerne hinsides tid og sted, og mødet forekommer sine steder voldsomt, andre gange lettere komisk. Sammensætningerne overrumpler, og resultatet bliver en slags tegnede readymades, der både sender hilsner til samtiden, det 20. århundredes avantgarde og tidligere kunsthistoriske epoker.
Avantgardismens brug af cut-up og collage lader til at være en klar inspiration. Men fremfor at klippe reproduktioner ud af blade og bøger, genskaber Stangerup det allerede eksisterende materiale i trækul, pastel og vokspastel på papir, som er hans foretrukne medie. Det betyder, at tegnede kopier træder frem i opstillinger, der suverænt er kunstnerens egne. Procesessen resulterer i en form for anerkendende beherskelse af de forlæg, som næsten konkret har passeret gennem kroppen og bevidstheden for at finde plads i hans værker.
I en tilføjelse til serien af tegninger, har Stangerup produceret reliefskulpturer, der ved første øjekast fremstår som tegninger udført direkte på væggen. Skulpturerne er skåret i stål med lasercutteknik efter forlæg af Egon Schiele, Jean Michel Basquiat og Hans Bellmer. De er monteret i flere lag, identiske i opbygning som processen med tegningerne, og henleder tankerne på popkunsten, i særdeleshed kunstnere som Tom Wesselmann og Roy Lichtenstein.
Kilde: Martin Asbæk Gallery
1260 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja