Jacob Stangerup: Olympia

Stangerup er i tæt kontakt med kunsthistorien, og vidt forskelligartede værker har fungeret som forlæg for kvindeskikkelserne. De er uvirkelige, men blikket afslører alligevel, at de er attraktive, pirrende. Maskinerne er skitser til evighedsmaskiner; hypotetiske og per definition frugtesløse forsøg på skabe selve uendeligheden. Hver især er de udtryk for en besættelse. En umættelig sult. Det er en fusion, der emmer af begær; begær for præstationer, innovative såvel som kødelige.

I de uhyre præcise værker, der til tider nærmest mere ligner sort-hvid fotografier end kultegninger, er det tydeligt, hvor minutiøst Stangerup arbejder. Efter en tålmodig proces med at skabe en nøjagtig skildring behøves en spænding, en konfrontation. Den omstændelige tegning må brydes af en anden. Den ene figur inspirerer den næste, og hver tegning har således et suggestivt udviklingsforløb. Også de væghængte stålrelieffer er skåret efter Stangerups tegninger, og her eksisterer det anatomiske og det mekaniske i hvert sit stykke, men i ophængningen fremstår de som en symbiose. Driften og bedriften smelter sammen. Krydsfeltet mellem sex og maskine afspejler og forstærker feticheringen – om det er i arbejdet og dets ambitioner eller i den seksuelle arena; drømmen og virkekraften for at opnå tilfredsstillelsen og prestigen er sammenlignelig: altid flygtig, altid lige uden for rækkevidde.

Kilde: Martin Asbæk Gallery