Jakob Steen: Er jeg ikke her for at være din mor
7 maj - 5 jun 2021Er jeg ikke her for at være din mor er Jakob Steens anden soloudstilling ved Bricks Gallery. Udstillingen inkluderer nye malerier, tegninger, keramik og scagliola skabt henholdsvis på Costa Rica, Mallorca og Præstø. At forestille sig skoven, det helt tæt bevoksede land, som et humør eller en usynlig tæthed i omgivelserne snarere end et virkeligt […]
Er jeg ikke her for at være din mor er Jakob Steens anden soloudstilling ved Bricks Gallery. Udstillingen inkluderer nye malerier, tegninger, keramik og scagliola skabt henholdsvis på Costa Rica, Mallorca og Præstø. At forestille sig skoven, det helt tæt bevoksede land, som et humør eller en usynlig tæthed i omgivelserne snarere end et virkeligt […]
Er jeg ikke her for at være din mor er Jakob Steens anden soloudstilling ved Bricks Gallery. Udstillingen inkluderer nye malerier, tegninger, keramik og scagliola skabt henholdsvis på Costa Rica, Mallorca og Præstø.
At forestille sig skoven, det helt tæt bevoksede land, som et humør eller en usynlig tæthed i omgivelserne snarere end et virkeligt stykke natur. Det er det første skridt. Og så at fornemme hvordan fugten, den tunge, nærmest formbare luft, der er varmens og skovens, også kan hænge i et rum med vægge. Dampe lidt eller på en anden måde sive ud af objekterne derinde – disse værker, som ikke tilnærmelsesvist er natur, men som er vokset ud af den.
Sådan kan man bevæge sig ind i den på en gang mættede og stilfærdigt slørede virkelighed Jakob Steen har skabt: en virkelighed af landskaber og eksistenser og sindsstemninger, som er opstået et sted mellem underbevidstheden og den vågne sansning. Men denne virkelighed, denne oversættelse af et menneskes isolerede væren i skoven og i sit hoved, den bærer også drømmens konturløse tilstande i sig. Drømmens fornemmelse af, at logikker er ophævet.
I Jakob Steens lyse skov af gips og glas og lærreder er der ikke nogen umiddelbar grænse mellem hvad virkeligheden er, hvordan den er drømt frem og hvad den tager sig ud som. En mor og en frugt, en arm eller et åbent øje, det er nogle håndgribelige ting i verden, men ikke mindre virkelige er varmen fra farverne og det væsen, der tager sig ud som en sær abe eller en blæksprutte alt efter hvilke øjne der kigger. Alle øjne kan flyde roligt rundt mellem niveauerne af virkelighed i udstillingen, mellem lærredernes bløde overflader og skulpturernes glathed, og blikket kan gribe fat om former det kender eller lade sig omslutte af formløst lyserød mildhed. Sådan føles omsorg, betingelsesløs, og disse værker er omsorgsfulde. Kan fornemmelsen af omsorg ikke sagtens udvides? Ikke begrænse sig til det menneskelige, kroppen, men ligeså grundigt og sandt fosse ud af et kærligt, grønt sted i verden eller netop den morgens grænseløst orange sol. Er vi ikke her for at mærke?
Kilde: Bricks Gallery
2200 København N
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket