Jens Haaning: Herfra hvor vi står
6 okt 2019 - 23 feb 2020Anbefalet under Det skal du se! i uge 40
Anbefalet under Det skal du se! i uge 40
Anbefalet under Det skal du se! i uge 40
Museet for Religiøs Kunst har æren af at præsentere en soloudstilling med den danske samtidskunstner Jens Haaning. Haaning har arbejdet med national identitet over en længere årrække, både i en dansk og en international sammenhæng. Hans værker kredser ofte om politiske og sociale samfundsmekanismer gennem en provokerende, men også humoristisk tilgang.
Værkerne i udstillingen har alle været vist før i andre sammenhænge, men deres nye sammenstilling vil i sig selv skabe et nyt udsagn, der også vil gøre det tydeligt, hvor meget debatten om national identitet har rykket sig de seneste 20 år.
Udenfor museet bliver man mødt af et grønt og hvidt ”Dannebrogs” flag. I værket Dannebrog version 2.0 (2016) sætter Haaning fokus på den ofte lidt oversete kobling mellem danskhed og kristendom, idet korset, som form, i flaget træder frem ved fraværet af den røde farve. I værket Reducing Europe (2009) eksporterer Haaning jord, opgravet foran museet, til Afrika. Ved at reducere Europa i volume og gøre Afrika større ønsker kunstneren at lave en ramme for refleksion over samspillet mellem de forskellige lande både i dag og historisk.
I udstillingen vil man kunne gå på opdagelse i værket Hamza Rejser (2011) – en installation af et komplet interiør fra et pakistansk ejet rejsebureau, der har ligget på Vesterbro. Hamza rejser specialiserede sig i at arrangere pilgrimsrejser fra Danmark til Mekka. I værket indgår fotografier af Mekka og aviser på arabisk om danske forhold. Interiøret blev erhvervet via en aftale med Montana reolsystem og rejsebureauet fik som en del af værket nyt interiør med dansk design. Denne form for intervention, hvor grænserne mellem virkelighed og værk bliver udvisket er karakteristisk for Haanings måde at arbejde på.
Udstillingen er en del af projektet Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet; et samarbejde mellem syv forskellige kunstmuseer.
Kilde: Museet for Religiøs Kunst
7620 Lemvig
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00
Voksen 18+
Kr. 85
Børn / Unge
Fri entré
Voksen i følge med barn
Kr. 70
Grupper 10 pers+
Kr. 70
Medlem af Støtteforeningen
Fri entré
Medlemskort til Støtteforeningen
Kr. 200