Jens Settergren: Milk Plus

7 mar - 12 apr 2025

Her er mælken både tillokkende og foruroligende i reklamens evige bestræbelse på at naturliggøre forbrug og manipulere begær.

Milk Plus - Jens Settergren. Foto: David Stjernholm.

Her er mælken både tillokkende og foruroligende i reklamens evige bestræbelse på at naturliggøre forbrug og manipulere begær.

Wilson Saplana er glade for at præsentere Jens Settergrens videoinstallation Milk Plus. Et sansemættet og hypnotiserende – lyd- og billedunivers, der inviterer os med på en rejse gennem mælkens symbolske og kulturelle betydning. Fra mælkens rolle i vores reproduktion og som billede på sundhed og optimering af mennesket.
Videoværket, der består af en gulv-til-loft-centreret LED skærm med fire tilhørende korsformede skærme, åbner med en klassisk og genkendelig scene: Hvid, glat mælk bliver hældt op i et glas mod en himmelblå baggrund. Straks vækker dette hyperstilistiske billede associationer til renlighed, styrke og til naturlig føde fra køer på græs, til modermælk, og til vores generelle tro på mælk som sundhedsmiddel. Undervejs skifter videoen stemning, og som i en surrealistisk mælkereklame, bliver vi taget på en rejse gennem grønne apoteker-kors ind i kroppens indre, og videre til en dialog mellem et 3D-animeret foster og en digitalt processeret voice-over, der proklamerer “Making Milk is Making Magic”.
Som beskuere bliver vi ført ind i et univers, hvor mælk besidder en fascinerende og transformativ kraft. På poetisk vis afdækker Settergren, hvordan mælk - ofte associeret med spædbørn, uskyld og renhed - i industriens og forbrugsæstetikkens hænder både erotiseres og kommercialiseres. Det er genkendeligt og syntetisk på samme tid, når den fløjlsbløde, kridhvide mælk flyder i slow-motion og næsten synes at få mytologisk skaberkraft. De rytmisk skiftende billeder på de fem skærme peger på, hvordan sprog og visuelle associationer knyttet til mælk har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling - og på menneskets konstante stræben efter optimering af sig selv.
Traditionelt forbindes mælk med livsnødvendig næring samt den fysiske og psykiske tilknytning mellem mor og barn, og værket peger på, at billedet i dag er langt mere komplekst. Mælk har længe været del af globale markedsføringsstrategier, som værket genremæssigt peger på i en kryptisk refleksion over næring, krop og optimering.
In our current digital paradigm, the implications of health and consciousness are inextricably linked. Developments in the field of medicine unfold alongside advancements in artificial intelligence, each toward trans or posthuman ambitions of untethering the body-brain from the constraints of mortality. Milk Plus explores the brain as a cultural object—one that is informed by a ‘cognitive capitalism’ that considers the affective capacity of consciousness akin to assets, goods, and services whose use is rendered by the market
Kilde:
Wilson Saplana Gallery

Fakta

Jens Settergren (f. 1989) (DK) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016. Han har udstillet på Statens Museum for Kunst, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Copenhagen Contemporary, Kunsthal Aarhus, Kunstmuseum Brandts, Wilson Saplana Gallery og Art Hub Copenhagen. Internationalt på Die Raum, Berlin, Haus der Kulturen der Welt, Berlin, Le Bicolore, Paris, Institute for New Connotative Action, Portland og Art Sonje Center, Seoul. I 2020 modtog Settergren Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talentpris. I 2021-2022 var Settergren en del af Bikuben Fondens Studio Program (DK). I 2023 modtog han Statens Kunstfonds karriereprogram ’Den unge kunstneriske elite’.


Adresse
Wilson Saplana GalleryVesterbrogade 6, København V, 1620 Denmark

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket