Jessica Segall: TERRAPOLIS

2 okt 2022 - 29 jan 2023

Anbefalet under Det skal du se! uge 39. Med reference til videnskabsteoretikeren Donna Haraway, der kombinerer det latinske ord terra for jord med det græske ord polis for by eller stat, reflekterer udstillingen over mennesker og dyrs fælles liv på jorden i dag. I Regelbau 411’s ene bunker kan man opleve lydinstallationen Fugue in B Flat. Her høres optagelser […]

Jessica Segall, 2022, Regelbau 411. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 39. Med reference til videnskabsteoretikeren Donna Haraway, der kombinerer det latinske ord terra for jord med det græske ord polis for by eller stat, reflekterer udstillingen over mennesker og dyrs fælles liv på jorden i dag. I Regelbau 411’s ene bunker kan man opleve lydinstallationen Fugue in B Flat. Her høres optagelser […]


info

Jessica Segall: TERRAPOLIS2 okt 2022 - 29 jan 2023

Jessica Segall, 2022, Regelbau 411. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 39.

Med reference til videnskabsteoretikeren Donna Haraway, der kombinerer det latinske ord terra for jord med det græske ord polis for by eller stat, reflekterer udstillingen over mennesker og dyrs fælles liv på jorden i dag.

I Regelbau 411’s ene bunker kan man opleve lydinstallationen Fugue in B Flat. Her høres optagelser af summende bier, der har koloniseret et flygel og bevæger sig hen over dets strenge. I interaktionen opstår en kontrapunktisk komposition mellem sværmens faretruende lyd og klaverets lokkende toner. Ekstremt tilpasningsdygtige, som bierne er, i forhold til både naturlige og menneskeskabte hulrum, har de denne gang slået sig ned i bunkerne til en genforhandling af, hvad der tilhører os, og hvad der tilhører dem.

I kunsthallens anden bunker vises det performative videoværk (Un)common Intimacy, hvor kunstneren svømmer med eksotiske, vilde dyr under vand. I dette drømmelignende scenarie sløres traditionelle hierarkiske strukturer og åbner for spørgsmål om udviklingen og sammenvævningen af menneskets og dyrenes sameksistens på jorden.

Ved at bringe natur og dyreliv ind i kunsthallens institutionelle rum, udfordrer udstillingen udbredte opfattelser af dyr som laverestående væsener frem for medagenter i skabelsen af vores materielle verden. Som billeder på noget forunderligt og evolutionært, der kunne have fundet sted, livet på jorden som forestillet i en anden tid, peger udstillingen mod idéen om Terrapolis som dér, hvor verdener mødes og opstår på ny.

Den amerikanske kunstner og performer Jessica Segall arbejder som multidisciplinær kunstner med base i Brooklyn, New York. Med fokus på fjendtlige og truede landskaber, undersøger hun sårbare økologiske systemer og miljøer. Jessica Segall udstiller sine værker internationalt, heriblandt på COP26, Fries Museum, Coreana Museum of Art,  Havana Biennial og Queens Museum of Art.

Kilde: Regelbau 411


Adresse
Regelbau 411Hovedvejen 1
Oddesund Nord
7790 Thyholm

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 17:00
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Gratis entré