Jiri Georg Dokoupil: Gravity sculptures

3 jun - 12 aug 2016

Jiri Georg Dokoupils nye bronzeskulpturer fremtræder et sted mellem figuration og formløshed. De er blevet til ved at overhælde fundne masseproducerede figurer – buddhaer, madonnaer, kristus på korset, tyrefægtere, skibe m.v. – med maling og støbe resultatet i bronze. Bronzerne er herefter patineret i forskellige nuancer.

Jiri Georg Dokoupil: Santo XVI, 2011. Pressefoto

info

Jiri Georg Dokoupil: Gravity sculptures3 jun - 12 aug 2016

Jiri Georg Dokoupil: Santo XVI, 2011. Pressefoto
Jiri Georg Dokoupil: Santo XVI, 2011. Pressefoto

De nye skulpturer er også i høj grad processuelle værker. Samtidig med, at identifikationen af figurerne bliver utydelig, træder processen frem som et selvstændigt sprog delvist udover det bevidst intenderede. Proces er i værkerne især til stede i deres henvisning til tyngdekraften, og i måden hvorved tyngdekraft medbestemmer malingens udtryk. Både interessen for det procesæstetiske samt henvisningen til religiøse og massekulturelle ikoner er gennemgående i Dokoupils værk. Skulpturerne har på den måde en oplagt forbindelse til flere af maleri-serierne gennem de seneste årtier.

Udover bronzeskulpturerne indeholder udstillingen også nye malerier malet med sæbebobler blandet med pigment. Dokoupil lavede sine første såkaldte “sæbeboblemalerier” i 1992-93; han har sidenhen videreført og udbygget teknikken i forskellige retninger. Vi viste i 2013 et udvalg af disse malerier med metallisk farvede sæbebobler på sort grund. I kontrast til disse består de nye malerier på udstillingen alle af farvede sæbebobler på farvet grund. Mødet mellem farve og farve gør det muligt at opleve billedrummet som et totalt felt, fordi baggrund og forgrund her fremtræder som lige intense.

Kilde: Galleri Susanne Ottesen

Adresse
Galleri Susanne OttesenGothersgade 49
1123 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 18:00
Onsdag: 10:00 - 18:00
Torsdag: 10:00 - 18:00
Fredag: 10:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja