J&K: Soul Retrieval
9 apr - 14 maj 2017Udstillingen Soul Retrieval er en ny skulpturel installation, som præsenterer udfaldet af J&K’s mentale og materielle tidsrejser. En rejse der udforsker 75 millioner års hukommelse, udgravet gennem eksperimenterende ”arkæologisk” feltarbejde, og bragt fra fantasien i form af surrealistiske hybrider.

Udstillingen Soul Retrieval er en ny skulpturel installation, som præsenterer udfaldet af J&K’s mentale og materielle tidsrejser. En rejse der udforsker 75 millioner års hukommelse, udgravet gennem eksperimenterende ”arkæologisk” feltarbejde, og bragt fra fantasien i form af surrealistiske hybrider.
Soul Retrieval foreslår at den menneskeskabte tilstand af kulturel og historisk identifikation, er midlertidige konstruktioner, der eksisterer parallelt med et uransagligt kosmos i konstant forandring. Tidsrejsen bliver metoden for at tilnærme sig ellers uhåndgribelig information, som har samlet sig i materialer og steder over en lang tidsperiode. Soul Retrieval er et ambitiøst forsøg på at overgå til fantasien, hvor objekter, dyr og andre fantastiske skabninger deler deres indsigt i livets storhed og forgængelighed, og beretter om død, sex, fordøjelse, livmoderen, grotter, vand, dinosaurer, ædelsten og uforbeholden kærlighed.

J&K er en kunstnerduo, hvor den sociale historie og det arketypiske motiv dekonstrueres ud i nye og ofte absurd humoristiske retninger. J&K kredser om et spraglet ur-fællesskab, som ritualiseres ved hjælp af farverige performances, iscenesat i samspil med et bredt spektrum af medier.
Kilde: Ringsted Galleriet
4100 Ringsted
Se website for aktuelle åbningstider