Joaquin Zaragoza: Vejen (El Camino)
16 apr - 28 maj 2016Anbefalet som Det skal du se! uge 15.
Billedkunstner Joaquin Zaragozas udstilling Vejen (El Camino) undersøger de kaotiske grænseområder mellem de spanske enklaver Mellila og Cueta og Marokko.
Anbefalet som Det skal du se! uge 15.
Billedkunstner Joaquin Zaragozas udstilling Vejen (El Camino) undersøger de kaotiske grænseområder mellem de spanske enklaver Mellila og Cueta og Marokko.
Anbefalet som Det skal du se! uge 15.
Joaquin Zaragozas værker er fulde af paradokser. Det blå hav, de grønne vækster, den evige sol og billedernes dybe ro viser på ingen måde, at vi befinder os i de kaotiske grænseområder mellem de spanske enklaver Mellila og Cueta og Marokko.
Vi følger flygtningestrømmens smukke vej fra en kaotisk og livsfarlig hverdag til en drøm om et bedre liv. De æstetisk gennemførte fotoværker står i skærende kontrast til den historie, som værkerne åbner for. En graffiti på et simpelt skur råber på det gratis knus (Abrazos Gratis), som den daglige flygtningestrøm har så meget brug for.
Joaquin Zaragoza er aktuel med billedserien Vejen (El Camino) på Galleri Grundstof. Pressefoto
Joaquins værker er rolige og udramatiske, – nærmest statiske. Værkerne er næsten tømt for mennesker og flygtningestrømmens kaos. Et meget stærkt, provokerende virkemiddel i beskrivelsen af en situation, der for de involverede er så fuld af uro, kaos og usikkerhed.
”Jeg er meget optaget af strukturen i sociale spændinger i afgrænsede områder, f.eks. boligområder, eller som her i et relativt lille landområde” forklarer Joaquin Zaragoza ”Det her område, er jeg især optaget af, fordi jeg har fulgt området gennem de sidste 30 år. Dengang var den 13 km lange grænse blot markeret en sti trampet af de spanske grænsesoldater. Nu er der dobbelt pigtrådshegn, og det signalerer jo ikke ligefrem åbenhjertighed, dialog og samarbejde”
Billederne minder om dokumentarfotografier, og selv om billederne er umiddelbart indbydende og tilgængelige, kan man ikke undgå at føle sig udenfor. I Joaquin Zaragozas fotograferede virkelighed foregår noget, som umiddelbart ligger på den anden side af beskuerens accepterede verden. Det er ikke billedet, der er svært at forholde sig til, men det er svært, at så voldsomme menneskelige skæbner, kan rummes i de smukke rammer.
”Joaquins billeder insisterer på, at man tager stilling og forholder sig til indholdet” siger Vilhelm Halgreen, Galleri Grundstof ”Det gør, at man på en måde kommer tættere på billedet, i hvert fald kan man ikke bare lade som ingenting. Joaquin vil have os til at deltage i sine værker, og det vil han også i fotografierne. Det er så sejt”
Joaquin Zaragoza er født og opvokset i Spanien. Han har boet i Danmark siden 1996. Han er uddannet som billedhugger i Spanien fra 1991-96 og uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi i 2006.
Kilde: Galleri Grundstof
8000 Aarhus C