Jørgen Rømer: Akvareller, grafik og tegninger

7 maj - 18 jun 2016

Jørgen Rømer var et intenst og stilfærdigt menneske. Hans værker på gamle brugte kuverter, små flossede papirlapper eller karton vidner om en meddelelsestrang og et mod til at skildre det, han mødte og ikke kunne gøre sig fri af. Værkerne blev til om natten. Selv kaldte han dem for meddelelser til sin kone Jytte, så […]

Jørgen Rømer: Akvarel, 1993. Pressefoto

Jørgen Rømer var et intenst og stilfærdigt menneske. Hans værker på gamle brugte kuverter, små flossede papirlapper eller karton vidner om en meddelelsestrang og et mod til at skildre det, han mødte og ikke kunne gøre sig fri af. Værkerne blev til om natten. Selv kaldte han dem for meddelelser til sin kone Jytte, så […]


info

Jørgen Rømer: Akvareller, grafik og tegninger7 maj - 18 jun 2016

Jørgen Rømer: Akvarel, 1993. Pressefoto
Jørgen Rømer: Akvarel, 1993. Pressefoto

Jørgen Rømer var et intenst og stilfærdigt menneske. Hans værker på gamle brugte kuverter, små flossede papirlapper eller karton vidner om en meddelelsestrang og et mod til at skildre det, han mødte og ikke kunne gøre sig fri af. Værkerne blev til om natten. Selv kaldte han dem for meddelelser til sin kone Jytte, så hun kunne se, hvordan det stod til med ham. Udgangspunktet kunne være naturalistiske studier af konkylier, et fårekranie eller datterens tomater, af erindrede eller opdigtede motiver. Ofte var det blot tachistiske småstreger og kruseduller. De mættede akvareller og energiske tegninger blev til over tid, og ofte vendte Rømer tilbage til dem efter flere års pause og arbejdede videre. Men også i de små ydmyge grafiske blade viser Rømer os et rigt, man kunne næsten sige alkymistisk, arbejde med koldnål og ætsninger.

I slutningen af 1950’erne tog Jørgen Rømer ind på Grafisk Skole om aftenen, medens han arbejdede på Kunstakademiets Bibliotek om dagen. På Grafisk Skole mødte han Richard Winther, og de begyndte at eksperimentere. Begge blev de knyttet til Eks-skolen som undervisere.

Clausens Kunsthandel har udgivet en trilogi over Jørgen Rømers arbejder: ”Akvareller” (2005); ”Tegninger” (2008); og ”Grafik” indeholdende en værkfortegnelse udarbejdet af Dorthe Kirkeby Andersen (2013). Bøgerne indledes med tekster af Eske K. Mathiesen. Udstillingen omfatter bl.a. originalværker fra de tre bøger.

Kilde: Clausens Kunsthandel


Adresse
Clausens KunsthandelStudiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Åbningstider
Ons-fre 12-17, lør 11-15

Entre pris
Gratis entré