JUBILÆUM 4

Fotografiske bannerværker med fokus på den kvindelige sorg og livets sol betragtet gennem teknologiens linse, overraskende og detaljerede kunstobjekter som mimer byggeaffald, en serie farverige ’landskabsbilleder’, som har været igennem den digitale maskine, og massive aluminiumsobjekter af skulptur-processens restprodukter.

Til årets fjerde udstilling har galleriet sat fem kunstnere i stævne, som alle er kendetegnende ved, at de arbejder med materialitet, historie eller teknologi omend det er gennem skulptur eller trykte medier. På forskellig vis kastes et nyt blik på det henkastede, det glemte, og det skjulte for derved at pege på hverdagslige emner og eksistentielle tilstande, som spænder fra det helt personlige og intime til det store kosmos.

I udstillingsrummet vender Tina Maria Nielsen blikket mod selve skulpturprocessen. Restprodukterne og skallerne fra afstøbningsprocessen er omdrejningspunktet i den nyproducerede værkserie Follow Follow som er en række massive aluminiumsobjekter, der svinger imellem det abstrakte og konkrete. Hvor det oftest hos Nielsen er de ordinære genstande (mobiltelefon, stikkontakter osv.) der vises frem med en ny materialitet, er fokus her på dét, som ligger før det umiddelbart synlige. I serien får afstøbningsmatricen en ny materialitet og eleveres til værk.

Samme interesse for hverdagens materialitet ses også hos Klaus Thejll Jakobsen, som præsenterer to, nye skulpturer i udstillingsrummet. Her replikeres hverdagens oversete, masseproducerede genstande og tilfældige kompositioner fra eksempelvis byrum. Hos Jacobsen opdager man dog ved nærmere inspektion, at objektets funktionalitet og værdi er blevet forvrænget af den nye kontekst og materialitet. Det kaster ikke kun et nyt blik på de hverdagslige objekter men stiller også spørgsmål til vores forestilling om kunst.

I udstillingsrummet viser Rune Bering en serie, farverige ”landskabsmalerier”. Her er dog Ikke tale om landskabsmaleri i traditionel forstand, men snarer teknologiens landskaber. Motivet er himlen og såkaldte stock-fotos, som er fundet i online billedbanker. Ved igen-og-igen at køre det samme papir igennem en laserprinter – uden at printe (!), er billedets farvetoner opstået og kommer nu på forsimplet vis til at ligne de oprindelige himmelmotiver for derved at pege på menneskets medierede forhold til naturen.

Lignende interesse for mediers indvirken på vores perception på naturfænomener ses også hos Nicolai Howalt, som præsenterer værket Light Break fra 2015 i et nyt, eksperimenterende lys på wires. De fotografiske bannerværker afspejler det uhåndgribelige, som solens både livsgivende og faretruende energi og stråler. Nicolai Howalts metoder og eksperimenter afspejler en grundlæggende interesse for fotografi og lys som materiale, og i dette tilfælde lader han lyset blive motivet på flere planer. Man finder her et dokumentarisk og æstetisk møde mellem fotografi, historie, videnskab og kunst.

Midt i byrummet finder man også den fotografiske serie “Untitled Lace” fra 2015 af Trine Søndergaard. Serien viser en række kvindeansigter, som med lukkede øjne er tildækket af historiske sørgekniplinger fra Frankrig. Sørgekniplingerne repræsenterer en skjult og glemt historie, der knytter sig til en kvindelig erfaringsverden. Motivet er trykt på semitransparente flag, som mimer det portrætterede kniplingestof. Som en modvægt til bybilledets gængse reklameunivers viser “Untitled Lace” et feminint, privat og introvert rum, som sjældent er synligt i byrummet.

Kilde: Ringsted Galleriet