Jytte Høy: tænk på små bitte stykker af ingenting

17 apr - 22 maj 2020

Jytte Høys værk til RoofTop består af teksten tænk på små bitte stykker af ingenting. Sætningen er mulig i sin form men umulig i sit indhold. Hvordan tænker man på ingenting? Hvis intetheden havde en størrelse, kunne den både være stor eller lille, men ingenting er et begreb uden skalaforhold. Ingenting har et navn, men […]

København
Jytte Høy: tænk på små bitte stykker af ingenting, RoofTop 2020.

info

Jytte Høy: tænk på små bitte stykker af ingenting17 apr - 22 maj 2020

Jytte Høys værk til RoofTop består af teksten tænk på små bitte stykker af ingenting. Sætningen er mulig i sin form men umulig i sit indhold. Hvordan tænker man på ingenting? Hvis intetheden havde en størrelse, kunne den både være stor eller lille, men ingenting er et begreb uden skalaforhold. Ingenting har et navn, men det har ingen fysisk substans, fordi det dækker over det, der ikke er. Det hverken vejer eller fylder noget, men alligevel kan det optage en bevidsthed.

Jytte Høy RoofTop
Jytte Høy: tænk på små bitte stykker af ingenting, RoofTop 2020.

Høy antaster sin beskuer i bydeform; vi bliver bedt om at tænke på noget. Som et tankeeksperiment leder Høy os gradvis fra en forestillelig størrelse til det mindre og mindre og mindre… Indtil det er ingenting. Der opstår et sprogligt zoom og en fysisk størrelse, der gradvist forsvinder for det indre blik. tænk på små bitte stykker af ingenting skaber en art forståelsesmæssig kortslutning. Sætningen unddrager sig det, der logisk kan lade sig gøre.

Vi læser det, vi ikke kan begribe. Høy præsenterer os for noget, vi skal tænke på, hvorefter hun fratager os evnen til at fatte det, der er plantet i vores tanker. tænk på små bitte stykker af ingenting leder os ind i et abstrakt, endeløst rum, vi ikke kan navigere i. Det er muligt, at ingenting er noget, der kun eksisterer i vores egen bevidsthed, men ingenting kan også være et vakuum, et sort hul eller et mellemrum i en sætning, hvor der skjuler sig et stort potentiale. På et tidspunkt er alting opstået af ingenting.

Kilde: RoofTop

Adresse
RoofTopIngerslevsgade 84A
1705 Vesterbro