Karen Bjerresgaard: Knoglelandskaber – skønhedens forfald

26 feb - 26 mar 2026

I den nye udstilling af Karen Bjerresgaard bliver du mødt af en verden, hvor tingene ikke altid er, hvad de ser ud til.

Foto: Karen Bjerresgaard.

I den nye udstilling af Karen Bjerresgaard bliver du mødt af en verden, hvor tingene ikke altid er, hvad de ser ud til.


info

Karen Bjerresgaard: Knoglelandskaber – skønhedens forfald26 feb - 26 mar 2026

Karen Bjerresgaard har fotograferet indersiden af den lille grotte i Kunstbiblioteket (på ca 1x1 meter), men når billederne kommer op i fine eksklusive rammer, ligner de pludselig verdens lande set fra luften.
Rundt om i Kunstbibliotekets udstillingsrum har kunstneren placeret væsner af sælknogler, der står fastfrosset i en klippeflage med mudder og is. Er de på vej væk, eller er de lige landet?
Der kan ses fotografier, hvor ansigter toner frem og hvor en lille sten kan ligne et helt bjerg. Eller billeder af drømmelandskaber fra det underjordiske eller måske universet?
Udstillingens titel Knoglelandskaber - skønhedens forfald refererer således til udstillingens tema: at se det smukke i det forfaldne, det levende i det døde, som nu forvandles til nye 'knoglelandskaber'.
Det er en udstilling, der appellerer til, at beskueren går på opdagelse og lader fantasien få frit løb. Kom og kig ind i grotten og se, om du kan finde landskaberne i mørket.

Adresse
KunstbiblioteketNikolajgade 22
1068 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 14:00
Onsdag: 10:00 - 14:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket