Karin Ohlsen: Livsspor

11 aug - 22 sep 2018

Fra lørdag den 11. august til og med lørdag den 22. september 2018 viser Galleri Progres i Hundslund en stor soloudstilling Lebensspuren med helt nye malerier af den tyske billedkunstner KARIN OHLSEN

Christian Lemmerz: Gestalt (Todesfigur). Bronze. Fra udstillingen Skrevet i vand, ARoS, Aarhus, 1988

Fra lørdag den 11. august til og med lørdag den 22. september 2018 viser Galleri Progres i Hundslund en stor soloudstilling Lebensspuren med helt nye malerier af den tyske billedkunstner KARIN OHLSEN


info

Karin Ohlsen: Livsspor11 aug - 22 sep 2018

Fra lørdag den 11. august til og med lørdag den 22. september 2018 viser Galleri Progres i Hundslund en stor soloudstilling Lebensspuren med helt nye malerier af den tyske billedkunstner KARIN OHLSEN. Hendes enkle og kraftfulde udtryk nyder stor popularitet her i landet og vil være kendt af mange fra tidligere udstillinger i galleriet og fra de anerkendte kunstmesser i Herning og København. Her har der gennem årene været en stadig stigende efterspørgsel på hendes særprægede værker.

Karin Ohlsen: Uden titel, 2018. Tema: Baum. Pressefoto

De i alt 46 oliemalerier, der vises i den aktuelle udstilling, er som altid bygget op omkring et tematisk indhold af halvabstrakte kompositioner – karakteriseret ved enkle figurationer og markant spartlede farveflader udført i lag på lag. Det er gennem årene blevet til en lang række temaer, som f.eks.: “Weg”, “Grosser Fluß”, “Boot”, “Häuser”, “Menschen” og “Landschaften”. Som det ses, er tematitlerne udtryk for velkendte ting og fænomener – en slags ikoniske ledemotiver af eksistentiel betydning og med nærmest arketypisk symbolværdi. Mange af de nye malerier relaterer fortsat til nogle af disse temaer, men uanset om det er et velkendt eller et nyt tema (som f.eks. “Kleid” eller “Baum”), der er i fokus, er der hver gang tale om en fornyende variation af unik art – et æstetisk livsspor. Resultatet er i alle tilfælde et meget livfuldt og næsten tidløst kunstnerisk udtryk.

Kilde: Galleri Progres


Adresse
Galleri ProgresDamledet 20
8350 Hundslund

Åbningstider
Tors-fre 13-17
Lør 11-16 og efter aftale

Entre pris
Gratis entré