Karl Monies: Tempo of Texture

Hvor tableaux henviser til iscenesættelse af begivenheder eller fortællinger, kender vi også tableau fra det livlige franske fotografi af levende scener – Karl Monies arbejder med en form for modangreb ved at navngive sin udstilling i Tableau Tempo of Texture, forkortet T.O.T., det tyske ord for død.

Med en hensigt om at distancere sig selv fra den kunsthistoriske tradition, hvor blomster og planter fremvises som separate og ofte visuelt behagelige enheder, forsøger Monies at samle fragmenter af flora og kombinere dem med forskellige arter som en anderkendelse af det faktum, at man aldrig kan forstå det hele – uanset hvor stor en indsats botanikken, kunstnere osv. har lagt i dokumentation, kategorisering og æstetisering af naturbilleder.

I en kultur hvor netop kategorisering og orden foretrækkes frem for kaos, konfronteres vi sjældent med de grimme aspekter af naturen. Monies foreviger imidlertid de, ved første øjekast, mindre attraktive faser af væksters liv – hvor de eksempelvis sover eller overtages af insekter.

Ønsket om ikke at præsentere traditionelt ’smukke’ fotos af flora, stammer givet vis fra kunstnerens egen tro på, at menneskearten er den mindst smukke af alle i naturen. I kraft af menneskets årtusindelange domesticering af naturen, befinder vi, menneskearten, os nu i en tid hvor bevidstheden om udryddelse af selv samme manifesterer sig på grusom vis. Men ser vi på naturens evne til at reproducere sig selv og sine avancerede mønstre, ser vi måske en større magt en ødelæggelsen.

Kilde: Malou Solfjeld for Tableau