Karl Troels Sandegaard: Okular

5 apr - 4 maj 2019

Som moderne menneske indgår vi i en kæde af sociale og institutionelle konstellationer, hvorfor det er nødvendigt for os at føre flere parallelt løbende subjektiveringer, som vi kan indtage og aftage. På baggrund af dette, udforsker Sandegårds nye værker alsidigheden i menneskets erfaringer/liv, en diskussion der aldrig er betydningsmager. Med den overbevisning, at vores selvforståelse […]

Karl Troels Sandegaard, Shell Portrait Naked 2019. Pressefoto

Som moderne menneske indgår vi i en kæde af sociale og institutionelle konstellationer, hvorfor det er nødvendigt for os at føre flere parallelt løbende subjektiveringer, som vi kan indtage og aftage. På baggrund af dette, udforsker Sandegårds nye værker alsidigheden i menneskets erfaringer/liv, en diskussion der aldrig er betydningsmager. Med den overbevisning, at vores selvforståelse […]


info

Karl Troels Sandegaard: Okular5 apr - 4 maj 2019

Karl Troels Sandegaard, Shell Portrait Naked 2019. Pressefoto
Karl Troels Sandegaard, Shell Portrait Naked 2019. Pressefoto

Som moderne menneske indgår vi i en kæde af sociale og institutionelle konstellationer, hvorfor det er nødvendigt for os at føre flere parallelt løbende subjektiveringer, som vi kan indtage og aftage. På baggrund af dette, udforsker Sandegårds nye værker alsidigheden i menneskets erfaringer/liv, en diskussion der aldrig er betydningsmager. Med den overbevisning, at vores selvforståelse er en uafsluttet proces igennem hele vores liv, hvor vi konstant søger indsigt i os selv i forskelligartede spejlinger, fremlægger Sandegård en konkret materialisering af denne uafsluttede proces.

Med Karl Troels Sandegårds egne ord:
”Mine værker centrerer sig om en oscillering imellem fraværet og tilstedeværelsen af mit selv. Udstillingen er bygget op omkring en række undersøgelser af mit forhold til ”selvet”, og undervejs vil de forskellige komponenter, der anvendes til denne undersøgelse manifestere sig i en egen æstetik og udgøre et (selv)portræt, der er dramatiseret/opstået ved mit eget fravær. Man kan sige, at jeg ser på mig selv igennem mit eget fravær.”

Udstillingen består overordnet af 3 værkserier:

Selvportrætter – Transpiration
. Som er en klinisk reproduktion af kunstnerens sved, der aflejres på en metalflade. I mødet mellem de forskellige materialer opstår en fysisk proces, og værkerne kommer til at ligne et månekrater. Materialet (sveden), der har den praktiske funktion at nedkøle kunstnerens krop, bliver nu en meget konkret fysisk repræsentation af kunstneren – men er kunstneren reelt til stede, og har han nogensinde været det?

Overfladearealet af skulpturen Squezed Shell svarer nøjagtig til overfladearealet på Karl Troels Sandegård. Skallens perlemor bliver til hans hud, og den “hud” har samme kropstemperatur som ham. Sandegård er væk, men i høj grad til stede.

The Mask henleder tankerne til videnskabs-instrumenter fra en forgangen tid, hvor vi sidenhen har afsløret dets målinger som ubrugelige. Med værket visualiseres de afstande/ aftryk, der udgør fraværet af kunstnerens krop. Målingerne er unikke for hans fysiske overflade, men de er netop kun overflade.

Kilde: Collaborations by Tania and Thomas Asbæk


Adresse
Collaborations by Tania and Thomas AsbækStore Kongensgade 118
1264 Københavh K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis adgang

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja