Katrine Hvid: Nattergal om dagen
17 nov 2023 - 6 jan 2024Betalt indhold Pressemeddelelse: ”Nattergal om dagen” er Katrine Hvids anden soloudstilling hos Galleri Lene Bilgrav. Her viser hun en række helt nye værker. Katrine Hvid har en helt særlig minimalistisk stil og en stor nysgerrighed overfor materialer. Hvordan hun omsætter det til kunstværker, kan man se, når udstillingen åbner fredag den 17. november kl. 17 […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: ”Nattergal om dagen” er Katrine Hvids anden soloudstilling hos Galleri Lene Bilgrav. Her viser hun en række helt nye værker. Katrine Hvid har en helt særlig minimalistisk stil og en stor nysgerrighed overfor materialer. Hvordan hun omsætter det til kunstværker, kan man se, når udstillingen åbner fredag den 17. november kl. 17 […]
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
”Nattergal om dagen” er Katrine Hvids anden soloudstilling hos Galleri Lene Bilgrav. Her viser hun en række helt nye værker. Katrine Hvid har en helt særlig minimalistisk stil og en stor nysgerrighed overfor materialer. Hvordan hun omsætter det til kunstværker, kan man se, når udstillingen åbner fredag den 17. november kl. 17 – 19. Katrine Hvid vil være til stede ved ferniseringen, og alle er velkomne.
Katrine Hvid arbejder i et forenklet og abstrakt formsprog, hvor der er fokus på farven og formen. Samtidig har værkernes motiver ofte et afsæt i den virkelige verden. For eksempel i oplevelser med tidligere tiders ornamentik og håndværk eller oplevelser i naturen, som lagrer sig i hendes hukommelse og finder vej ind i hendes værker, om end det er i en stiliseret og minimalistisk form.
Udstillingens titel stammer fra en af disse oplevelser. En dag blev Katrine fanget ind af at høre en fugl, der lød som en nattergal, der sang om dagen. Oplevelsen gav stof til eftertanke. Måske en undseelig oplevelse, men samtidig stor og righoldig, og den var et af de indtryk, der findes helt tæt ved. Om det er fuglen, der synger, æblerne på træet eller fornemmelsen af et pindsvin, der strejfer foden, så kredser udstillingen om indtryk, der lejrer sig i bevidstheden, og transformerer sig til udtryk. Det handler om, at nærvær og investering af tid kan skabe forankring og forbundethed med omverdenen. I en effektiv tid, hvor tiden er knap, holder kunsten fast i at lade tiden gå langsomt og give en mulighed for fordybelse.
Værkerne på udstillingen er desuden båret af en nysgerrig, undersøgende og detaljeret materialetilgang. Der er grundlæggende fokus på former og farver, og værkerne har ofte et tekstilt præg. Materialerne er hør, ubehandlet bomuldslærred og akryl, og Katrine Hvid arbejder i en langsom proces med malingen og malegrunden, indtil hun når til et punkt, hvor hun er tilfreds.
Katrine Hvid (f. 1966) Hun er uddannet MA i musik fra Århus Universitet. Som kunstner er hun autodidakt. Hun har blandt andet udstillet på Kunstnernes Påskeudstilling i 2014, hvor hun fik tildelt KP-prisen. Hun arbejder også som kurator, og blev i 2018 præmieret af Statens Kunstfond for udstillingen ”Geometric Behavior”.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
Vestergade 56
8000 Aarhus C
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket