Ken Denning og Ida Wieth
5 feb - 5 mar 2022Galleri Progres præsenterer den sønderjyske billedkunstner Ken Dennings nyeste malerier i samspil med skulpturer af glaskunstneren Ida Wieth, der har værksted i Århus. Ida Wieth er uddannet i 2002-2005 på Kosta Glass School i Sverige og i 2007-2009 på Edinburgh College of Art i Scotland (Master of Fine Art, glass). Hendes eksperimenter med glassets skulpturelle […]
Galleri Progres præsenterer den sønderjyske billedkunstner Ken Dennings nyeste malerier i samspil med skulpturer af glaskunstneren Ida Wieth, der har værksted i Århus. Ida Wieth er uddannet i 2002-2005 på Kosta Glass School i Sverige og i 2007-2009 på Edinburgh College of Art i Scotland (Master of Fine Art, glass). Hendes eksperimenter med glassets skulpturelle […]
Galleri Progres præsenterer den sønderjyske billedkunstner Ken Dennings nyeste malerier i samspil med skulpturer af glaskunstneren Ida Wieth, der har værksted i Århus.
Ida Wieth er uddannet i 2002-2005 på Kosta Glass School i Sverige og i 2007-2009 på Edinburgh College of Art i Scotland (Master of Fine Art, glass). Hendes eksperimenter med glassets skulpturelle muligheder – ofte i kombination med andre materialer – fremstår i originale særprægede udformninger, og har siden 2005 resulteret i adskillige anerkendte priser samt deltagelse i en lang række udstillinger i Europa, USA og Japan.
Det er første gang, at galleriet viser nogle af Ida Wieths værker. Skulpturerne i den aktuelle udstilling tilhører alle værkserien “Reach”. De er fremstillet af mundblæste glasrør, sammensmeltede og bukkede i tætte abstrakte konstellationer. En slags ekspressive objekter. Lyset i de farvede glasrør – hvorfra en mængde viltre kobbertråde udfolder sig – giver det enkelte værks materialitet et stærkt poetisk skær og skaber basis for organiske naturassociationer.
Ken Denning har udstillet i Galleri Progres siden 2006. I den aktuelle udstilling viser han nye variationer af sine musik- og landskabsinspirerede udtryk i olie på lærred, træ og papir. De fleste af værkerne er fremstillet i 2021, og flere af dem bærer titlen “Partitur”. “Malerierne er kompositioner, det er musik på væggene, som man skal lære at gå ind i”, siger Ken Denning.
Han lytter til musik, når han maler og hører ofte en melodi springe frem, når han bevæger sig i et inspirerende landskab. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at mange af malerierne fremstår med et stærkt lyrisk præg, hvor den abstrakt ekspressive og forenklede gengivelse af landskabelige linjeføringer kan vække mindelser om symfoniske partiturer.
Kilde: Galleri Progres
8350 Hundslund
Lør 11-16 og efter aftale