Kinga Bartis: Shores Of Selves

I Kinga Bartis’ værk er nærmest alt i bevægelse. De ting, som vi sædvanligvis skelner fra hinanden, flyder her sammen. En menneskekrops omrids sløres i havets strøm. Havet glider over i himlen. En fugls vingeslag gribes af vinden og går i et med skyerne. Bartis’ værker er som økosystemer. Intet kan anskues isoleret. De forskellige elementer er ikke afgrænsede af klare konturer. De vibrerer. Alting er ikke blot animeret. Tingene er også så sammenvævede, at de animerer hinanden.

Med Bartis’ første institutionelle soloudstilling Shores of Selves på Tranen præsenteres en verden, hvor alting har et selv, men selvet er i forandring og uden afgrænsning. En ting kan have et selv, men kan også dele det med andre. Bartis maler ikke blot mennesker, dyr, planter, havet, himlen og himmellegemerne i sig selv. Bartis maler også, hvad de er for hinanden. Stedet, hvor et element ender og et nyt begynder, er flydende ligesom kysten, hvor hav møder land – som omfavnelse, som sammenstød, som sex, som kamp. Det samme gælder malerierne og gulvtæppet på udstillingen, der nok indtager hver sin plads, men samtidig flyder over i hinanden.